Forebyggelsesforskning og Uddannelse i Steno Diabetes Center og uddannelsesenheden i Region hovedstaden afholder konferencen ”Patientuddannelse for alle”, hvor man kan få indsigt i nye sundhedspædagogiske tilgange og metoder, med diabetes som case.

Vi ønsker at annoncere for konferencen i jeres kalender på foreningens hjemmeside, da vi mener at konferencen kunne have interesse for jeres netværk.

Der vil være oplæg i plenum ved den hollandske Professor Dr Frank J. Snoek. Desuden taler Professor Bjarne Brun Jensen, Filosof Anders Fogh Jensen, Programchef Ulrik Meyer, Chief Medical Officer Jannik Hilsted samt et Patientpanel. Endvidere afholdes seks parallelle workshops med oplæg fra anerkendte forskere og faglige ressourcepersoner med kendskab til sundhedspædagogik i relation til patientuddannelse.

Målgruppen for arrangementet er ledere og medarbejdere på hospitaler, kommuner og almen praksis, forskere, undervisere samt beslutningstagere inden for sundhedsvæsnet. 

Konferencen afholdes den 12. oktober 2016 kl. 09.00-16.00, i Tivoli Hotel & Congress Center.