Velkommen til Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab formål er at arbejde for optimal behandling, forebyggelse og forskning blandt mennesker med lungesygdomme. Dette opnås ved at sikre kvalitet i uddannelse, forskning, samarbejde og tværfaglighed.

Dansk Lungemedicinsk Selskab har repræsentanter i Danmarks Lungeforening og indgår i Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) samt European Respiratory Society.

fb artDansk Lungemedicinsk Selskab har mere end 10 stående udvalg indenfor f.eks. telemedicin, retningslinjer m.m. og deltager med repræsentanter i forskellige udvalg under Sundhedsstyrelsen. Foreningen af Yngre Lungemedicinere, som repræsenterer næste generation af lungemedicinske speciallæge, er organiseret under Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Dansk Lungemedicinsk Selskab er det faglige selskab for dig, som vil skabe bedre vilkår for vore lungepatienter nu og i fremtiden.

Næste Årsmøde: 29-30. november, 2019. Odense | Invitation | Tilmelding | Program | Dagsorden generalforsamling

Emner: Lungecancer, hoste, allergi m.m.

 

Outpatient Talc Administration by Indwelling Pleural Catheter for Malignant Effusion

Professor: Uffe Christian Heitmann Bødtger 

Artikel link | DOI | PubMed | Journal: NEJM  I Dato: 2018 April

Kommentar til artiklen:

ette velgennemførte RCT med kælenavnet IPCplus er et i en flot række af non-farma-initerede studier som inden for de seneste år etablerer evidensen indenfor behandlingen af malign pleuraeffusion (MPE) med publikationer i de helt store tidsskrifter. Det er multicenterstudie som udgår fra professor Nick Maskells forskningsgruppe i Bristol, UK.

Studiet belyser de to såkaldte definitive interventioner i behandlingen af MPE, som er hyppig og alvorlig tilstand med en skønnet incidens på ca 5000/år og en dårlig prognose uanset primærcancer: Permanente dræn (indwelling pleural catheders, IPC) og pleurodese. Begge er effektive og evidensbaserede procedurer til lindring af MPE. IPC lægges i ambulant regi med stor effekt, lav risiko og spontanpleurodese opstår hos 15-25%. Pleurodese med talkum har den højeste succesrate (op til 75%) men er forbundet med smerter og udføres under indlæggelse. Kombinationen af de to er aldrig undersøgt.

 

IPCplus undersøgte:
1) kan talkum-pleurodese udføres ambulant?

2) kan talkum-pleurodese udføres via IPC med dræn-tømninger i patientens eget hjem?

hos patienter med MPE uden trapped lung og med en forventet overlevelse så intervention overhovedet gav mening.

Primær-outcome var prævalensen af succesfuld pleurodese på dag 35. Sekundære outcomes var ditto på dag 70, livskvalitet, lungesymptomer, indlæggelsesdage, mortalitet, adverse events.

Alle fik lagt IPC, og derefter randomiseret 1:1 til pleurodese med intrapleural talkum  vs. isoton NaCl.

 

IPCplus fandt, at ambulant IPC og pleurodese er sikkert og effektivt. Pleurodese-succesraten var 43% i talkumgruppen mod 23% i placebogruppen. Livskvalitet og lungesymptomer var bedre ved alle målepunkter i talkumgruppen uden forskel i adverse events, indlæggelsesdage eller mortalitet.

Der er dog langt fra de 43% til 75% succesfuld pleurodese. En mulig årsag er, at IPC blev tømt 2-3 gange pr uge. Siden IPCplus blev udført, så viste AMPLE-2 studiet at daglig tømning via IPC i sig selv medførte en pleurodese-incidens på 37% efter 60 dage (vs 11% hos patienter med pn IPC-tømning). 

 

IPC viser os, at vi med fordel kan individualisere vor tilbud til patienter med MPE. Til patienter med trapped lung, så er IPC det optimale. Til patienter med beskeden mængde pleuravæske og lang restlevetid, så anbefales pleurodese under indlæggelse, mens IPC+pleurodese (nok med daglig tømning) kan tilbydes patienter med større pleuravæske-output og/eller så skrøbelige at hver dag uden indlæggelse er en gevinst i sig selv. 

Timingen af IPC og pleurodese er stadig ikke helt klarlagt, men en nylig ERS/ESTS-rapport klarlagde, at der ikke er grund til at vente på evt. effekt af kemoterapi da denne oftest er beskeden.

 

Fremtiden indenfor pleurasygdom er spændende, og vi lungemedicinere har masser at tilbyde patienter med MPE.

Abstract

BACKGROUND

Malignant pleural effusion affects more than 750,000 persons each year across Europe and the United States. Pleurodesis with the administration of talc in hospitalized patients is the most common treatment, but indwelling pleural catheters placed for drainage offer an ambulatory alternative. We examined whether talc administered through an indwelling pleural catheter was more effective at inducing pleurodesis than the use of an indwelling pleural catheter alone.

METHODS

Over a period of 4 years, we recruited patients with malignant pleural effusion at 18 centers in the United Kingdom. After the insertion of an indwelling pleural catheter, patients underwent drainage regularly on an outpatient basis. If there was no evidence of substantial lung entrapment (nonexpandable lung, in which lung expansion and pleural apposition are not possible because of visceral fibrosis or bronchial obstruction) at 10 days, patients were randomly assigned to receive either 4 g of talc slurry or placebo through the indwelling pleural catheter on an outpatient basis. Talc or placebo was administered on a single-blind basis. Follow-up lasted for 70 days. The primary outcome was successful pleurodesis at day 35 after randomization.

RESULTS

The target of 154 patients undergoing randomization was reached after 584 patients were approached. At day 35, a total of 30 of 69 patients (43%) in the talc group had successful pleurodesis, as compared with 16 of 70 (23%) in the placebo group (hazard ratio, 2.20; 95% confidence interval, 1.23 to 3.92; P=0.008). No significant between-group differences in effusion size and complexity, number of inpatient days, mortality, or number of adverse events were identified. No significant excess of blockages of the indwelling pleural catheter was noted in the talc group.

CONCLUSIONS

Among patients without substantial lung entrapment, the outpatient administration of talc through an indwelling pleural catheter for the treatment of malignant pleural effusion resulted in a significantly higher chance of pleurodesis at 35 days than an indwelling catheter alone, with no deleterious effects. (Funded by Becton Dickinson; EudraCT number, 2012-000599-40.)