Astma - Svær - Behandling med mepolizumab

1170 downloads

Revision: 16.09.2016 | Gyldig til: 12.09.2018 | Version: 1

Behandling af svær astma med mepolizumab

Udarbejdet af: Celeste Porsbjerg, Anna von Bülow, Carl Nielsen, Anne Sophie Bjerrum, Niels Bjerring, Uffe Bødtger, Kirsten Sidenius, Charlotte Ulrik

 

1.1. DEFINITION

Mepolizumab er et humaniseret monoklonalt antistof (Ig-G), rettet mod interleukin (IL-5). Mepolizumab bindes specifikt til IL-5, hvorved effekten af IL-5 på de eosinofile celler i kroppen blokeres, og produktion og overlevelse af de eosinofile celler reduceres.

Mepolizumab fås som injektionspulver i hætteglas á 100 mg, der opløses i 1,2 ml sterilt vand.

Hjælpestoffer: Dinatriumphosphat, polysorbat, saccharose.

Mepolizumab reducerer antallet af eksacerbationer og behovet for fast prednisolonbehandling hos patienter med svær eosinofil astma.

Der er derimod ikke påvist sikker effekt på daglig symptomkontrol og lungefunktion.

1.2 INDIKATION

Mepolizumab er indiceret som tillægsbehandling til voksne patienter med svær, refraktær eosinofil astma, der opfylder alle flg. kriterier:

1. GINA behandlingstrin 4-5:

  • Kombinationsbehandling med højdosis inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist, og/eller fast behandling med peroral steroid. Der bør være gjort behandlingsforsøg med tillæg af montelukast.

2. Eosinofili (mindst én af følgende):

  • Blod eosinofile ≥ 0,15 x 109 aktuelt, eller ≥ 0,30 x 109 inden for det seneste år
  • Sputum eosinofili ≥ 3% inden for det seneste år
  • FeNO ≥ 50ppb% inden for det seneste år 

3. Én af følgende:

  • >1 exacerbation det seneste år, som har krævet behandling med systemisk steroid.
  • Fast behandling med peroral steroid, hvor der ikke kan trappes ned uden tab af sygdomskontrol

4. Andre årsager til manglende astma kontrol bør så vidt muligt være udelukket (lav medicinadhærens, utilstrækkelig inhalationsteknik, komorbiditeter. Se også Retningslinje for diagnostik og behandling af mulig svær astma).

Mepolizumab er også godkendt I Europa (EMA) som Orphan drug til andre eosinofile tilstande, herunder Eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA, tidl Churg- Strauss) og hypereosinofilt syndrom.

1.3 BEHANDLING

1.3.1. Behandlingssteder:

Behandlingen er hospitalsbaseret, og bør alene varetages i Lungemedicinsk-/Allergologisk-ambulatorium. 

1.3.2. Dosering:

  • Behandlingsdosis er 100 mg Mepolizumab hver 4. Uge.
  • Mepolizumab administreres s.c.

1.3.3. Behandlingsvarighed og monitorering:

  • Behandlingen bør gives iht. til en fast protokol med fastlagte evalueringer af effekten ( pdf se ”Behandlingsprotokol for Nucala (mepolizumab) (675 KB) ”).
  • Forud for hver behandling foretages spirometri, klinisk vurdering af astma-kontrol (f.eks. inkl. ACQ), og evt. måling af blod eosinofile.
  • Den første lægekontrol bør foretages 4 måneder efter behandlingsstart mhp. om der har været betydende bivirkninger.
  • Den første evaluering af behandlingseffekten foretages efter 12 måneder, mhp. om der har været effekt på antallet af eksacerbationer, astmakontrol og lungefunktion. Mepolizumab reducerer antallet af eksacerbationer med ca. 50%, hvorfor effekt af behandling hos mange patienter først kan vurderes efter 12 mdr.
  • Ud fra denne evaluering tager den behandlingsansvarlige læge stilling til, om der er indikation for fortsat behandling.
  • Ved manglende effekt seponeres behandlingen efter 12 måneder. Ved tvivlsom effekt anbefales pausering, med en re-evaluering efter yderligere 4-6 måneder, mhp. at vurdere, om der er indikation for at genoptage behandlingen.
  • Ved tilfredsstillende effekt fortsættes behandlingen med årlig evaluering af behovet for fortsat behandling herunder evaluering af antallet af eksacerbationer det seneste år, effekt på astmakontrol og lungefunktion.

1.3.4. Forsigtighedsregler og kontraindikationer:

  • Mepolizumab er ikke indiceret til behandling af astma-eksacerbationer
  •  Eventuelle ormeinfektioner bør behandles før iværksættelse af behandlingen.

Mepolizumab kan indirekte reducere effekten af behandlingen af parasitinfektioner. Hvis der opstår en ormeinfektion under behandlingen, bør man overveje at pausere mepolizumab.

  • Mepolizumab bør ikke anvendes til behandling af gravide og ammende pga. manglende erfaringsgrundlag
  • Overfølsomhed overfor det aktive stof eller et af hjælpestofferne

1.3.5. Allergiske reaktioner:

  • Mepolizumab kan udløse lokale og/eller systemiske allergiske reaktioner, inkl. anafylaktisk shock
  • Lægemidler til behandling af anafylaktiske reak-tioner bør altid være umiddelbart tilgængelige i forbindelse med administration af mepolizumab
  • Patienter i mepolizumab-behandling skal informeres om risikoen for allergiske reaktioner samt instrueres i at søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår
  • I sjældne tilfælde ses udvikling af antistoffer over for mepolizumab.

1.3.6. Bivirkninger:

  • Meget almindeligt forekommende: Hovedpine.
  • Meget Almindeligt forekommende: Reaktioner ved indstiksstedet. Temperaturstigning. Abdominalsmerter. Nasal tilstopning. Pharyngitis. Rygsmerter. Eksem. Allergiske reaktioner (f.eks. agioødem, urticaria, bronkospasme). Infektion i nedre luftveje. Urinvejsinfektion

  

1.4 REFERENCER

1. Pavord ID, Korn S, Howarth P, Bleecker ER, Buhl R, Keene ON, Ortega H, Chanez  P. Mepolizumab for severe eosinophilic asthma (DREAM): a multicentre, double-blind, placebo-controlled trial. Lancet. 2012 Aug 18;380(9842):651-9.

2. Bel EH, Wenzel SE, Thompson PJ, Prazma CM, Keene ON, Yancey SW, Ortega HG, Pavord ID; SIRIUS Investigators. Oral glucocorticoid-sparing effect of mepolizumab in eosinophilic asthma. N Engl J Med. 2014 Sep 25;371(13):1189-97. 

3. Ortega HG, Liu MC, Pavord ID, Brusselle GG, FitzGerald JM, Chetta A, Humbert M, Katz LE, Keene ON, Yancey SW, Chanez P; MENSA Investigators. Mepolizumab treatment in patients with severe eosinophilic asthma. N Engl J Med. 2014 Sep 25;371(13):1198-207.