Arteriepunktur Ny

2726 downloads

Revision: 10.10.2018 | Gyldig til: 10.10.2020  | Version: 2

Arteriepunktur

Udarbejdet af: Howraman Meteran, Ingrid Louise Titlestad og Henrik Kirstein Jensen


1.1. INDLEDNNG

Arterie punktur er en hyppig foretaget blodprøve, som har stor plads i akutmedicinen og i lungemedicin. Arterieblodanalysen kan give vigtig information om blodgasser (partialtrykket af oxygen (pO2), hæmoglobinets oxygenmætning (SaO2) og partialtrykket af kuldioxid (pCO2)), syre-base-status, blodsukkerniveau, elektrolytforhold og hæmoglobinkoncentration. Analysesvaret foreligger ofte efter få minutter.

1.2. INDIKATION

Ved akutte og kroniske tilstande hvor der er behov for vurdering af iltningsevne, syre-base-status, foruden blodsukkerniveau, elektrolytforhold og hæmoglobinkoncentration (Akut og kronisk respirationsinsufficiens, ved shock og anden alvorlig organpåvirkning, hjertesvigt, infektiøse lidelser og sepsis, abdominale sygdomme, endokrine lidelse, nyresvigt og traumer).

1.3. KONTRAINDIKATION

  1. Manglende kollateral cirkulationstest*
  2. Ekstremitet med arteriovenøs shunt
  3. Inflammation, infektion eller ikke intakt hud i det område, hvorfra prøven påtænkes udført.
  4. Perifer vaskulær sygdom (relativ kontraindikation)

1.4. FORSIGTIGHED

a. Koagulopati er ingen absolut kontraindikation.
b. Under pågående trombolysebehandling bør arteriepunktur kun foretages i arteria radialis.
c. Trombolyseprofylakse eller antikoagulations-behandling er ikke kontraindikationer.

1.5. FORBEREDELSE AF PATIENTEN

Allen test: Undersøgeren komprimerer a. radiales og a. ulnaris samtidigt og beder patienten knytte hånden med henblik på at tømme den for blod. Trykket skal holdes i ca. 25-30 sekunder. Når undersøgeren slipper trykket mod a. ulnaris,

bør håndfladen normalt fyldes med blod og dermed ændre farve i løbet af få sekunder.

Ved negativ Allen test forbliver håndfladen bleg i over ti sekunder, og arteriepunktur i a. radialis bør undgås.

Patienten informeres om formål og risici, samt at indstikket vil medføre noget ubehag.

1.6. UDSTYR

Handsker, Spritswab, arteriepunktursprøjte med heparintørstof og hætte, vat, plaster.

1.7. PROCEDURE

- Vælg arterie. Oftest foretrækkes a. radialis (grundet tilgængelighed), men alternativer er a. brachialis eller a. femoralis (især ved lavt systolisk blodtryk)

- Patienten bør ligge for at undgå stor venefylde

- Palpation af a. radialis gøres lettere ved at dorsalflektere håndleddet.

- Huden desinficeres to gange med spritswab

- Lokalanalgesi er ikke almindeligvis påkrævet

- Stemplet trækkes 1 ml tilbage

- Kanylens åbning skal vende kranielt mod blodstrømmen

- Arterien palperes med pulpa af 2. og 3. finger. Ved indstikket, som udføres tæt på de to fingre, vinkles kanylen 30-45o

- Arterieblod fylder selv sprøjten og presser luften ud gennem den semipermeable membran i stemplet. Når sprøjten er fyldt afsluttes proceduren og indstiksstedet komprimeres med gaskompres i mindst 2-5 minutter hvorefter der påsættes plaster

- I tilfælde af antikoagulerende behandling eller prøve taget fra a. femoralis komprimeres i 10 minutter

- Overskydende luft bør straks efter prøvetagningen eksprimeres fra kanylen

- Nålen tages forsigtigt af eller tillukkes af systemet og den medfølgende hætte påsættes

- Sprøjten vendes/roteres

- Hvis det tager længere tid end 10 – 15 minutter før prøven analyseres, skal sprøjten sættes i isbad, og blodet skal analyseres inden for en time

1.8. EFTERKONTROL

Efterkontrol kan være nødvendigt med kontrol af indstikstedet hvis patienten har koagulopati eller efter flere indstik.

1.9. KOMPLIKATIONER

Teknisk komplikation: Der udtages venøs blod i stedet for arteriel blod. Blodet vil have en mørk farve og løbe langsomt ind i sprøjten og proceduren må gentages.

Bivirkninger er sjældne og milde.

De hyppigst forekommende er: hæmatom, hævelse og ømhed (2%). Paræstesier i op til 24 timer ses i 1% af tilfældene.
Grundet den tætte relation af nerver omkring arterier, opleves arteriepunktur mere smertefuld sammenlignet med blodprøvetagning fra en vene. Denne smerte kan reduceres ved injektion af subkutan lidokain, men dette er ikke udbredt i den kliniske hverdag og smerte synes ikke at være relateret til størrelsen på nålen, men snarere til angst og nervøsitet hos patienten forud for prøvetagning.

1.10. ANALYSETOLKNING

 a gas compressor

1.11. REFERENCER

  1. Wiis J, Espersen K. Arteriepunktur. Ugeskr. Læger 2007; 169: 2100.
  2. American Association for Respiratory Care. Clinical practice guideline. Sampling for arterial blood gas analysis. Respir Care 1992; 37: 913-7.
  3. Okeson GC, Wulbrecht PH. The safety of brachial artery puncture for arterial blood sampling. Chest 1998; 114: 748-51.
  4. Ruengsakulrach P, Brooks M, Hare DL, Gordon I, Buxton BF. Preoperative assessment of hand circulation by means of Doppler ultrasonography and the modified Allen test. J Thorac Cardiovasc Surg 2001;121:526-31.
  5. France JE, Beech FJM, Jakeman N, Benger JR. Anaesthesia for arterial puncture in the emergency department: a randomized trial of subcutaneous lidocaine, ethyl chloride or nothing. Eur J Emerg Med. 2008;15: 218–220.
  6. Patout MLamia BLhuillier EMolano LCViacroze CBenhamou DMuir JFCuvelier A. A Randomized Controlled Trial on the Effect of Needle Gauge on the Pain and Anxiety Experienced during Radial Arterial Puncture. PLoS One.2015 Sep 25;10(9):e0139432.

7. Barbeau GRArsenault FDugas LSimard SLarivière MM. Evaluation of the ulnopalmar arterial arches with pulse oximetry and plethysmography: comparison with the Allen's test in 1010 patients. Am Heart J. 2004;147(3):489-93.