Omalizumab

1622 downloads

Revision: 2.1.2013 | Gyldig til: 2.1.2015 | Version: 1

Omalizumab (anti-IgE)(Xolair) behandling 

Udarbejdet af: Karin Dahl Assing, Tina Skjold, Charlotte Suppli, Hans Christian Siersted

1.1 Definition

Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof (Ig-G), der er fremstillet ved DNA-teknologi ved re- kombinering af pattedyrscellelinier i ovarierne fra kinesiske hamstere.

Omalizumab fås som injektionsvæske i forfyldt 0,5 eller 1 ml injektionssprøjter indeholdende hhv. 75 eller 100 mg omalizumab. Hjælpestoffer: Arginin- hydrochlorid, histidin, histidinhydrochlorid og polysor- bat 20.

Omalizumab bindes specifikt til opløst humant IgE, hvorved IgE's binding til overflade receptorer blokeres, og inhiberer celleaktivering og mediatorfrigivelse.

1.2 INDIKATION

Omalizumab er indiceret som tillægsbehandling til patienter (> 6 år), der opfylder alle flg. kriterier:

  • Svær allergisk astma
    • Positiv priktest/RAST for helårligt inhalati­onsallergen
    •  Nedsat lungefunktion (FEV1 < 80 % af for­ventet værdi), dog ikke børn 6-12 år
    •  Hyppige symptomer om dagen og/eller natli­ge opvågninger
    •  Mange alvorlige eksacerbationer i anamnesen
    •  Kombinationsbehandling med højdosis inha­lationssteroid og langtidsvirkende p2-agonist

Omalizumab behandling bør kun overvejes til patien­ter med overbevisende IgE-medieret astma.

Det er mindre sandsynligt, at patienter med total IgE < 76 IU/ml, sammenlignet med patienter med højere total IgE, vil have gavnlig effekt af behandlingen. De ordinerende læger bør derfor sikre, at patienter med total IgE < 76 IU/ml har en utvetydig in vitro reaktivitet (RAST) over for et helårligt inhalationsallergen, før behandlingen påbegyndes.

1.3 BEHANDLING

1.3.1. Behandlingssteder:

Behandlingen er hospitalsbaseret, og bør alene vare­tages i Lungemedicinsk-/Allergologisk-ambulatorium samt Børneambulatorium.

1.3.2. Dosering:

  • Den relevante dosis og doseringshyppighed af omalizumab fastsættes vha. baseline IgE (IU/ml), dvs. målt før start af behandling med anerkendt serum total IgE-test, og kropsvægt (kg). På basis af disse målinger kan 75-600 mg omalizumab i 1 til 4 injektioner være nødvendig til hver admini­stration.
  • Omalizumab administreres s.c. hver 2. eller 4. uge (afhængig af dosis)
  • Den højest anbefalede dosis er 600 mg hver 2. uge

Doseringsskema fremgår af Tabel 1 og 2.

1.3.3. Behandlingsvarighed og monitorering:

  • Effekt af behandlingen forventes tidligst efter ca. 12 ugers behandling.
  • Behandlingseffekten hos den enkelte patient evalueres af den behandlende læge efter 16 uger mhp. stillingtagen til, om der er indikation for fortsat behandling.
  • Den behandlende læge foretager løbende en overordnet vurdering af behandlingseffekten, bl.a. ud fra hyppigheden af akutte eksacerbatio­ner, specielt svære eksacerbationer, hyppighed af akutte lægekontakter, ændring i astma­relateret livskvalitet, sværhedsgrad af sympto­mer, og lungefunktionsniveau.
  • Hos patienter med tilfredsstillende behandlings­respons fortsættes behandling i flere år, forment­lig op til 5-6 år inden der pauseres med behand­lingen. Ved progression af astma-symptomer, genoptages behandlingen. Dosisfastsættelse ef­ter behandlingsafbrydelse på mindre end 1 år bør baseres på de serum-IgE niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis.
  • Forud for hver behandling foretages spirometri, klinisk vurdering af astma-kontrol (f.eks. inkl ACQ), og evt. måling af FeNO.
  • IgE-niveauet er forhøjet under og op til et år efter ophørt behandling, og kontrol af IgE under behand­lingen er derfor ikke indiceret.

1.3.4. Forsigtighedsregler og kontraindikationer:

  • Omalizumab er ikke indiceret til behandling af astma-eksacerbationer
  • Omalizumab har ikke dokumenteret effekt ved hyper-IgE syndrom, allergisk bronkopulmonal aspergillose, og forebyggelse af anafylaktiske reaktioner
  • Omalizumab er ikke blevet undersøgt hos patien­ter med autoimmune sygdomme, immunkom- pleks-medierede tilstande eller allerede eksiste­rende nyre- eller leverfunktionsnedsættelse. For­sigtighed skal udvises ved administration af oma­lizumab til disse patientgrupper.
  • Omalizumab bør ikke anvendes til behandling af gravide og ammende pga. manglende erfarings­grundlag

 

 Overfølsomhed overfor det aktive stof eller et af hjælpestofferne

1.3.5. Allergiske reaktioner:

  • Omalizumab kan udløse lokale og/eller systemi­ske allergiske reaktioner, inkl. anafylaktisk shock
  • Allergiske reaktioner ses hyppigst inden for 2 timer efter de første tre behandlinger (>75%)
  • Lægemidler til behandling af anafylaktiske reak­tioner bør altid være umiddelbart tilgængelige i forbindelse med administration af omalizumab
  • Patienter i omalizumab-behandling skal informe­res om risikoen for allergiske reaktioner samt in­strueres i at søge læge omgående, hvis allergi­ske reaktioner opstår

 I sjældne tilfælde ses udvikling af antistoffer over for omalizumab

1.3.6. Interaktion:

Omalizumab kan indirekte reducere effekten af be­handlingen af parasitinfektioner

1.3.7. Bivirkninger:

  • Almindeligt forekommende: hovedpine samt lokale reaktioner og ubehag sv.t. injektionsstedet
  • Ikke almindelige: influenzalignende symptomer, vægtøgning, kvalme, diarré, ortastatisk hypoten­sion, pharyngitis, hoste, bronkospasme, svim­melhed, somnolens, synkope, paræstesier, fotosensibilitet og urticaria.
  • Sjældne: larynxødem, anafylaktisk reaktion og angioødem. Udvikling af antistof mod omalizu- mab.
  • Med ukendt hyppighed ses serumsygdomslig- nende reaktioner, vasculitis (Churg-Strauss' syn­drom), trombocytopeni, hårtab samt artralgi og myalgi.
  • Hos børn 6-12 år er de hyppigst forekommende hovedpine, abdominalsmerter og feber.


Tabel 1.

Xolair