Pleuraeffusion

11154 downloads

Revision: 1.05.2020 | Gyldig til: 1.05.2022 | Version: 3

Pleuraeffusion

Udarbejdet af: Markus Fally, Jesper Koefod Petersen, Katrine Fjællegaard, Karin Armbruster, Simon Reuter, Uffe Bødtger

1. Målgrupper

Denne vejledning er rettet mod voksne patienter med uafklaret pleuraeffusion.

2. Evidens bag anbefalingerne

Anbefalingerne i denne instruks afspejler ekspertholdninger.

3. Baggrund

Pleuraeffusion eller pleuravæske er en fri væskeansamling i pleurahulen som overstiger den normale fysiologiske (ca. 15-20 mL). Pleuraeffusion er en konsekvens af øget sekretion og/eller nedsat absorption af væske. Patofysiologien afhænger af den underliggende sygdom.

Incidensen af pleuraeffusion er ca. 20.000/år i Danmark.1 Der er beskrevet over 50 forskellige årsager til pleuraeffusion, og flere årsager kan være til stede samtidigt.2 De hyppigste er oplistet i tabel 1.

Tabel 1. Hyppigste årsager til eksudative og transudative pleuraeffusioner.1,3

 

Eksudativ pleuraeffusion

Transudativ pleuraeffusion

Hyppigt

Parapneumonisk effusion

Hjertesvigt

Malignitet

Levercirrhose

Tuberkulose (på verdensplan)

 

Mindre hyppigt

Lungeemboli

Hypoalbuminæmi

Post-bypass (CABG)

Peritoneal-dialyse

Post-myokardieinfarkt

Nefrotisk syndrom

Reumatoid artrit

Hypothyreoidisme

Thorax-traume

Trapped lung

Benign asbest-relateret pleuraeffusion

 

Autoimmun pleurit

Sjældent

Medicin udløst (fx Betablokkere, Phenytoin Nitrofurantoin, Methotrexat, Amiodaron)4

Konstriktiv perikardit

Tuberkulose (Danmark)

Urinothorax

Idiopatisk pleuritis

Meig’s syndrom (ovariecancer og pleuraeffusion)

 

4. Anbefalinger

Vores anbefalinger er opsummeret i flowdiagrammet i appendiks.
Resumé: De fleste patienter har pleuraeffusion af let identificerbar årsag: Hjertesvigt, pneumoni, lungeemboli og kræft er de hyppigste årsager. Patienter med recidiv af pleuraeffusion (dvs. 2 pleuracenteser) af ukendt årsag trods klinisk evaluering (punkt 4.1), initiale undersøgelser (4.2) og tolkning af undersøgelse (4.3) bør konfereres med lungemediciner.

 

4.1. Klinisk evaluering

En grundig anamnese og klinisk evaluering er central.

  • Start med en grundig anamnese med fokus på:
    • Tidsmæssigt mønster for symptomer samt triggerfaktorer herunder eksisterende sygdom associeret med pleuraeffusion (hjertesvigt, pneumoni, kræft).
    • Associerede symptomer som feber, dyspnø, hoste, sputum, smerter og andre symptomer fra bevægeapparatet, perifere ødemer, vægttab, m.m.
    • Eksponering for asbest, tobak, andre gasser, støv og lægemidler.
  • Udfør en klinisk undersøgelse med gennemgang af samtlige organsystemer.

4.2. Initiale undersøgelser

Alle medicinske afdelinger bør kunne iværksætte de initiale undersøgelser inden kontakt til lungemediciner.

  • Udfør røntgen thorax i to plan hvis ikke det allerede foreligger.5
  • Udfør en diagnostisk pleuracentese ved unilateral pleuraeffusion og bilaterale pleuraeffusioner uden oplagt årsag. Pleuracentese skal udføres ultralydsvejledt af oplært person (lavere komplikationsrate, øget succesrate).6
  • Beskriv pleuraeffusionens udseende: Farve (serøs, serosanguin, blodig, mælket/kyløs, purulent), konsistens (letløbende, tyktflydende) og evt. sediment.
  • Undersøg altid pleuraeffusionen for:
    • pH
    • Glukose
    • Protein (albumin bruges nogle steder som alternativ, se 4.3.)
    • LDH
    • Leukocyttal med differentialetælling.
    • Cytologi (mindst 40 mL så der kan laves en celleblok til undersøgelse for tumormarkører): Der anbefales i alt højst to cytologiske undersøgelser idet sensitiviteten kun øges marginalt ved flere prøver.
    • Dyrkning og resistens: Helst i bloddyrkningskolber, idet sensitiviteten øges.
  • Overvej at undersøge pleuraeffusionen for:
    • Albumin
  • Tag relevante blodprøver mhp. sammenligning med pleuravæske-niveau:
    • Protein (albumin bruges nogle steder som alternativ, se 4.3.)
    • LDH
    • Glukose
  • Overvej at tage supplerende blodprøver afhængig af den mistænkte årsag til pleuraeffusion (infektions-, nyre-, levertal, pro-BNP, D-dimer, TSH, screening for bindevævssygdomme m.m.).

4.3. Fortolkning af de initiale undersøgelser

  • Bestem pleuraeffusionens surhedsgrad: pH <7,2 ses ofte ved parapneumoniske effusioner, empyem, malignitet, bindevævssygdomme, tuberkulose og øsofagusruptur.7
  • Bestem pleuraeffusionens glukoseværdi (obs. denne kan være forhøjet hos patienter med hyperglykæmi):7
    • <3.4 mmol/L: Ses ofte ved parapneumoniske effusioner, empyem, malignitet, bindevævssygdomme, tuberkulose og øsofagusruptur.
    • <1.6 mmol/L: Malignitet (dårlig prognose), empyem, bindevævssygdomme.
  • Bestem om pleuraeffusionen er et transudat eller eksudat ved hjælp af Light-kriterierne, hvor et eksudat er karakteriseret ved et eller flere af følgende:8
    • Pleuravæske (PLV) LDH/serum-LDH >0.60.
    • PLV-LDH > 2/3 af øvre normal grænse for serum-LDH.
    • PLV-protein/serum protein >0.50.
  • Patienter med hjertesvigt i diuretika behandling: Overvej at bruge albumingradienten til at diagnosticere et eksudat i stedet for Light kriterierne (serum-albumin minus PLV-albumin ≤12g/L).9,10
  • Bestem inflammationen (leukocyttal):3
    • Lymfocytær dominans er typisk ved (med ikke specifik for) malignitet, tuberkulose, hjertesvigt, rheumatoid pleuraeffusion, lægemiddelreaktioner.
    • Neutrofil inflammation er typisk ved (med ikke specifik for) infektion, også tuberkulose.
  • Gennemgå mikrobiologien når svar foreligger.
  • Gennemgå cytologien når svar foreligger. Negativ cytologi udelukker ikke malignitet, og der er stor forskel i sensitiviteten de forskellige kræftformer imellem, selv indenfor fx lungekræft: adenocarcinom ca. 80% mod planocellulært carcinom ca. 5% (første pleuracentese).11 

4.4. Supplerende undersøgelser på pleuravæsken

Disse tjener til en afklaring af specifikke kliniske tilstande.3

  • Overvej at bestille amylase ved mistanke om pankreatit eller øsofagusruptur (>serum grænseværdi).
  • Overvej at bestille flowcytometri ved mistanke om hæmatologisk sygdom.
  • Overvej at bestille erytrocyt volumenfraktion ved trauma eller hæmothorax (>0.5 x serum grænseværdi).
  • Overvej at bestille triglycerider ved mistanke om kylothorax:
    • På baggrund af malignitet (især lymfom), trauma og thoraxkirurgi: >110 mg/dL (1.24 mM).
    • På baggrund af tuberkulose eller bindevævssygdom: >200 mg/dl (5.2 mM).
  • Overvej at bestille kreatinin ved mistanke om urinothorax (>serum kreatinin).
  • Overvej at bestille mikrobiologiske specialprøver ved mistanke om en bestemt infektionsmedicinsk problemstilling, evt. efter konference med mikrobiolog:
    • PCR for specifikke bakterier, fx pneumokokker eller mykobakterier.
    • 16S PCR.
    • Adenosin deaminase (ADA) ved mistanke om tuberkuløs pleuraeffusion: 99.9% negativ prædiktiv værdi, men lav positiv prædiktiv værdi (høj ADA sandsynliggør ikke tuberkulose).12

4.5. Opfølgende undersøgelser

Disse skal som udgangspunkt drøftes med lungemedicinere der har erfaring med udredning af pleurasygdomme.

  • Overvej at gennemføre eller bestille de følgende radiologiske undersøgelser til vurdering af de pleurale forhold (septae, pleurale fortykkelser, ekkogenicitet, pleuratumores):
    • Ultralyd af pleura: Sensitiv undersøgelse som kræver erfaring.5
    • Computertomografi (CT) af thorax og abdomen med kontrast: Kan også afklare evt. strukturel sygdom i andre organer.5
    • Positron emissions tomografi i kombination med CT thorax (PET-CT): Ved stor mistanke om malignitet, herunder særligt malignt mesotheliom.13
  • Overvej at gennemføre eller bestille følgende undersøgelser ved diagnostisk uafklaret pleuraeffusion:
    • Ultralyd- eller CT-vejledt pleurabiopsi ved radiolog eller lungemediciner.
    • Thorakoskopi i lokalanæstesi ved lungemediciner.
    • Video-assisteret thorakoskopi (VATS) ved thoraxkirurg.
  • Overvej at gennemføre eller bestille følgende undersøgelser ved recidiverende pleuraeffusion uden kendt årsag trods pleurabiopsi (idiopatisk pleurit):
    • Lavdosis CT thorax hver 3. til 6. måned i 3 år grundet en incidens for malignitet i dette tidsrum på ca. 5%.14

4.6. Behandling

  • Ret behandlingen mod den primære årsag.15
  • Overvej de følgende tiltag ved recidiverende pleuraeffusioner, som ikke kan kontrolleres igennem behandling af grundsygdom:15
    • Gentagne pleuracenteser ved behov.
    • Pleurodese efter konference med lungemediciner med erfaring i håndtering af denne problemstilling (Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital, Sjællands Universitetshospital Roskilde, Næstved Sygehus, Sygehus Lillebælt Vejle, Aarhus Universitetshospital, Regionshospital Holstebro, Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Viborg).
    • Permanent pleuradræn efter konference med lungemediciner med erfaring i håndtering af denne problemstilling.
    • Pleurektomi efter konference med thoraxkirurg.

5. Referencer

1.        Sahn SA, Huggins JT, San Jose E, Alvarez-Dobano JM, Valdes L. The art of pleural fluid analysis. Clin Pulm Med. 2013;20(2):77-96. doi:10.1097/CPM.0b013e318285ba37

2.        Sahn S, Heffner J. Pleural fluid analysis. In: Textbook of Pleural Diseases Second Edition. ; 2008:209-226. doi:10.1201/b13502-20

3.        Hooper C, Lee YCG, Maskell N. Investigation of a unilateral pleural effusion in adults: British Thoracic Society pleural disease guideline 2010. Thorax. 2010;65(SUPPL. 2). doi:10.1136/thx.2010.136978

4.        Pneumotox.

5.        Hallifax RJ, Talwar A, Wrightson JM, Edey A, Gleeson F V. State-of-the-art: Radiological investigation of pleural disease. Respir Med. 2017;124:88-99. doi:10.1016/j.rmed.2017.02.013

6.        O’Moore P V., Mueller PR, Simeone JF, et al. Sonographic guidance in diagnostic and therapeutic interventions in the pleural space. Am J Roentgenol. 1987;149(1):1-5. doi:10.2214/ajr.149.1.1

7.        Fitzgerald DB, Leong SL, Budgeon CA, et al. Relationship of pleural fluid pH and glucose: A multi-centre study of 2,971 cases. J Thorac Dis. 2019;11(1):123-130. doi:10.21037/jtd.2018.12.101

8.        Light RW, Macgregor MI, Luchsinger PC, Ball WC. Pleural effusions: the diagnostic separation of transudates and exudates. Ann Intern Med. 1972;77(4):507-513. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/4642731.

9.        Roth BJ, O’Meara TF, Cragun WH. The serum-effusion albumin gradient in the evaluation of pleural effusions. Chest. 1990;98(3):546-549. doi:10.1378/chest.98.3.546

10.       Romero-Candeira S, Fernández C, Martín C, Sánchez-Paya J, Hernández L. Influence of diuretics on the concentration of proteins and other components of pleural transudates in patients with heart failure. Am J Med. 2001;110(9):681-686. doi:10.1016/S0002-9343(01)00726-4

11.       Arnold DT, Fonseka D De, Perry S, et al. Investigating unilateral pleural effusions: The role of cytology. Eur Respir J. 2018;52(5):1-9. doi:10.1183/13993003.01254-2018

12.       Porcel JM, Esquerda A, Bielsa S. Diagnostic performance of adenosine deaminase activity in pleural fluid: A single-center experience with over 2100 consecutive patients. Eur J Intern Med. 2010;21(5):419-423. doi:10.1016/j.ejim.2010.03.011

13.       Orki A, Akin O, Tasci AE, et al. The role of positron emission tomography/computed tomography in the diagnosis of pleural diseases. Thorac Cardiovasc Surg. 2009;57(4):217-221. doi:10.1055/s-2008-1039314

14.       Reuter SB, Clementsen PF, Bodtger U. Incidence of malignancy and survival in patients with idiopathic pleuritis. J Thorac Dis. 2019;11(2):386-392. doi:10.21037/jtd.2018.12.136

15.       Bintcliffe OJ, Lee GYC, Rahman NM, Maskell NA. The management of benign non-infective pleural effusions. Eur Respir Rev. 2016;25(141):303-316. doi:10.1183/16000617.0026-2016

 

 

Figur 1. Udredningsalgoritme.

pleuraeffusion compressor