Tobaksafvænning

1708 downloads

Dato: 4.3.2013 | Dato for revision: 4.3.2015 | Retningslinje nummer:

Tobaksafvænning

Udarbejdet af: Nina Skavlan Godtfredsen, Philip Tønnesen og Ronald Dahl

1.1. BAGGRUND

I Danmark er der 14.000 tobaksrelaterede dødsfald årligt svarende til ca. 25% af alle dødsfald. Prævalensen af dagligrygere i Danmark er stadig faldende, og nærmer sig nu ca. 20 % af den voksne befolkning. Der er dog fortsat en relativt stigende andel af meget tobaksafhængige rygere, ligesom den sociale skævhed i rygning er tiltagende. Blandt pati-enter med moderat til svær KOL er der om-kring 25 %, der fortsat ryger.
På befolkningsniveau er behandling af to-baksafhængighed mere effektivt og kost-effektivt sammenlignet med alle andre ud-bredte behandlings- og forebyggelsestiltag. Ca. 75 % af alle rygere har et ønske om at holde op, og simpel rutinemæssig registrering af patienters rygestatus har vist at øge ryge-stopraten. Rygestop prævalensen efter 1 år er 2-3 % uden nogen form for hjælpemiddel (den spontane rygestoprate), mens den er 20-30% med maksimal støtte. Non-farmakologisk in-tervention i form af rygestoprådgivning, evt. blot som kortfattet opfordring til rygeophør, øger i sig selv rygestopraten og det samme gør sig gældende for de godkendte medicin-ske præparater til rygestop. Der er evidens for at den mest optimale metode til langvarigt rygestop er kombination af rådgivning og me-dicinsk behandling.

1.2. EFFEKTEN AF RYGESTOPINTERVENTION

Tabel 1 viser effekten af de anerkendte metoder til behandling af tobaksafhængighed blandt ”raske rygere”. Desværre er der kun publiceret ganske få studier, der specifikt om-handler rygestop og barrierer for dette til pati-enter med tobaksrelaterede lungesygdomme (stort set kun KOL). Mens prædiktorer og mo-tivation for rygeophør er forskellige hos ”ra-ske” versus syge rygere, viser studierne at i begge grupper, er kombinationen af rådgiv-ning og farmakologisk behandling den bedste metode til at opnå langvarige rygeophørsrater.

1.3. FARMAKOLOGISK BEHANDLING

Som 1. valgs præparat tilrådes enten nikotin-substitution (NRT) eller vareniclin (Champix).

1.3.1. Nikotin replacement therapy

NRT er det bedst afprøvede middel til tobaks-afvænning og øger chancerne for røgfrihed med ca. 50% og har kun milde bivirkninger og stort set ingen kontra-indikationer. Kombineret anvendelse af nikotinplaster og en af de an-dre typer NRT øger rygestopraten og tilrådes til KOL patienter, der ser ud til at være mere nikotinafhængige og har sværere ved at holde op med at ryge end rygere uden co-morbiditet. Den anbefalede behandlings-varighed er 8-12 (-26) uger.

1.3.2. Vareniclin

Vareniclin er mere effektivt end et NRT og bupropionSR (Zyban), mens kombinationen af 2 NRT produkter har samme effekt. Ved fejlslagne behandlinger med NRT eller ønske fra rygeren anvendes vareniclin eller som an-det valg bupropion, som begge er receptplig-tige, ikke-tilskudsberettigede præparater. Va-reniclin binder sig til nikotinreceptorerne i hjernen og virker både som agonist og anta-gonist, hvorved nydelsen ved rygning forsvin-der og abstinenssymptomerne aftager. Be-handlingsvarigheden er 12 uger. Der har væ-ret en række rapporter og meta-analyser ved-rørende vareniclin og cardio-vaskulære bivirk-ninger og neuro-psykiatriske bivirkninger som depression og øget selvmodrsrisiko, men samlet set er der ikke fundet nogen sikker kausal sammenhæng mellem vareniclin og disse bivirkninger, men helt udelukke en sammenhæng kan man ikke.4

1.3.3. Bupropion

Bupropion er et antidepressivum, som hæm-mer genoptagelsen af dopamin og noradrena-lin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Behandlingsvarigheden er 7-12 (-26) uger.
Man må forvente en risiko for kramper (epilep-tisk anfald) hos ca. 1 ud af 2000 behandlet med bupropion, og der er rapporteret svære allergiske hudreaktioner.

1.3.4. Alternative rygestop metoder

Der er ikke evidens for at alternative metoder til rygestop såsom akupunktur, hypnose eller EasyWay (Allan Carr) har nogen som helst effekt. Det seneste år har den elektroniske cigaret, som indeholder nikotin og som udvik-ler vanddamp, og dermed simulerer ”rigtig rygning” vundet indpas. E-cigaretten fås på nettet og i nogle dagligvarekæder, men kan ikke anbefales generelt, da der ikke foreligger nogen randomiserede kliniske studier til at belyse effekten og nikotinen syntes at indeholde få procent tobakstjære.

1.4. KLINISKE ANBEFALINGER

Aktuel eller tidligere rygning skal registreres hos alle patienter, der henvender sig med lungesymptomer. Konkrete rygestoptilbud afhænger af den tilgængelige ekspertise og muligheder i lokalområdet, men som minimum
skal alle rygere rådgives om vigtigheden af rygeophør. Dette gælder ikke mindst for patienter med kendte rygerelaterede lungesygdomme, og for KOL er det endvidere et krav i det nationale register DrKOL at rygere er tilbudt hjælp til rygestop.

KOL patienter har behov for støtte og rådgivning, opfølgende besøg og farmakologisk behandling med ovennævnte rygestopmidler (kombination af 2 NRT produkter eller vareniclin).

Såfremt KOL patienten ikke ophører med at ryge bør der tilbydes gentagne rygestopskure med 4-6 måneders mellemrum, indtil det lykkes at holde op med at ryge.

Rygestopbehandling er en af de mest costeffektive intervention vi har, og rygestop hos patienter med KOL reducerer faldet i lungefunktionen og reducerer morbiditet og mortalitet.

Derfor bør rygestop have top prioritet i behandlingen af KOL.

Tabel 1

Hvor effektive er rygestop interventioner?

Intervention

Antal

studier

Odds Ratio (95% konfidensinterval) Total N
NRT vs pla­cebo eller ingen be­handling 111 1.58 (1.50-1.66) >40,000
Bupropion vs placebo 36 1.69 (1.53-1.85) 11,140
Bupropion + NRT vs NRT 6 1.23 (0.67-2.26) 1106
Vareniclin vs placebo Vareniclin vs bupropion Vareniclin vs NRT

10

3

2

2.31 (2.01-2.66) 1.52 (1.22-1.88) 1.13 (0.94-1.35)

4443

1622

778

Simpel råd­givning vs ingen inter­vention 17 1.66 (1.42-1.94) 15,930
Telefon stoplinie vs ingen inter­vention 9 1.37 (1.26-1.50) 24,000