Urticaria

1590 downloads

Dato: 10.03.2013 | Revision: 11.03.2015 | Retningslinje nummer:

Urticaria

Udarbejdet af: Holger Mosbech, Kirsten S. Jakobsen, Erik Juhl Jensen og Peter Plaschke

1. DEFINITION OG FOREKOMST

Ved urticaria ses hurtig udvikling af kvadler på huden. Kvadler er afgrænsede flade hævelser, oftest af forskellig form og størrelse, sædvanligvis omgivet af rødme og med udtalt kløe – sjældnere brændende fornemmelse. De enkelte hudelemen-ter svinder oftest indenfor 1-24 timer.

Efter de nyeste definitioner opfattes også angioø-dem som en slags urticaria1. Ved angioødem ses en hurtig udviklet lokaliseret, men udtalt hævelse af de dybeste hudlag og af underhuden, ofte med involvering af slimhinder. Der kan komme en følel-se af spænding i området, men sjældent kløe. Den enkelte hævelse kan vare op til 3 dage.

Akut urticaria (med varighed < 6 uger) optræder hyppigt.

Kronisk urticaria har en livstidsprævalens på 0,5-1%. Ca. 50% har udelukkende nælder, mens 10% udelukkende har angioødem2.

2. ÆTIOLOGI

Der skelnes mellem flere typer urticaria, dels ud fra varighed, dels ud fra det udløsende agens (ta-bel 1)1. Af og til optræder mere end en type hos samme person.

Anafylaktiske reaktioner starter ikke sjældent med akut og svær hudkløe specielt svarende til behå-rede områder, håndflader og fodsåler. Efterfølgen-de udvikles hudrødme evt. kvadeldannelse samti-dig med påvirkning af kredsløb og evt. vejrtrækning.

3. UDREDNING

Ved akut urticaria kan listen over mulige udløsen-de årsager (tabel 1) sammenholdes med patien-tens anamnese. Spørg om tidsmæssig sammen-hæng med indtag af medicin (specielt acetylsali-sylsyre/non-steroid anti-inflammatory drugs) og mad. Af og til er det på den måde muligt at stille en kausal diagnose, så patienten kan rådgives.

Blodprøver tages kun, hvis sygehistorie og/eller objektiv undersøgelse rejser mistanke, der skal bekræftes3.

Udredning ved kronisk urticaria inkl. angioødem er en specialopgave, der varetages af dermatologer eller andre med særlig interesse. Det bør sikres at pt. henvises – og specielt for angioødem også ses hurtigt. Forskellige udredningsstrategier er fore-slået, bl.a. som skitseret i figur 11 og i reference 2, 3 og 4.

4. BEHANDLING

De letteste tilfælde af akut urticaria behandles med ikke-sløvende antihistamintabletter (håndkøb) i standarddosis2, 5.

Ved fulminant eller hurtigt udviklet urticaria og/eller angioødem, hvor alm. antihistamindoser ikke er tilstrækkelige er behandlingen antihistamin i.m. eller langsomt i.v. (Inj. Mepyramin® 1–2 mg) samt tbl. prednisolon 25 -50 mg eller inj. Solumedrol® i.v. 40–80 mg, hvis der ikke er kontraindikationer herfor. Behandlingen fortsætter med prednisolon og ikke-sløvende  antihistamintabletter. Predniso-lon kan sædvanligvis seponeres efter 3-4 dage, mens antihistaminbehandlingen fortsættes, hvis der tidligere har været recidiv.

Ved svær hudkløe/urticaria med tegn på almenpå-virkning (anafylaksi) er initialbehandlingen inj. adrenalin 0,3 ml i.m. (1 mg/ml) – og anden sæd-vanlig anafylaksibehandling.

Ved angioødem i svælg kan suppleres med inhaleret adrenalin (1 ml af 1 mg/ml + 2-4 ml isotonisk NaCl i forstøver til astmabehandling).

Ved svær urticaria, hvor almindelige doser antihi-stamin ikke er tilstrækkelige, kan dosis øges 3-4 gange5. Det kan - i hvert fald for fexofenadin og desloratadin - hos de fleste patienter ske uden problemer med sedation.

Ved angioødem uden kvadler bør en evt. ACE-hæmmerbehandling straks erstattes med et andet farmakon2.

Ved kronisk urticaria må antihistamin i visse tilfæl-de kombineres med andre farmaka2, 5 som f.eks. Omalizumab, som synes at have en lovende ef-fekt6. Det er en specialistopgave.
Fra (1).

Tabel 1

GroupSubgroupDefinition
Spontaneous urticaria Acute spontaneous urticaria Spontaneous wheals and/or angioedema < 6 weeks
  Chronic spontaneous urticaria Spontaneous wheals and/or angioedema > 6 weeks
Physical urticaria Cold contact urticaria Eliciting factor: cold objects/air/fluids/wind
  Delayed pressure urticaria Eliciting factor: vertical pressure (wheals arising with a 3–12 h latency)
  Heat contact urticaria Eliciting factor: localized heat
  Solar urticaria Eliciting factor: UV and/or visible light
  Urticaria factitia/dermographic urticaria Eliciting factor: mechanical shearing forces (wheals arising after 1–5 min)
  Vibratory urticaria/angioedema Eliciting factor: vibratory forces,e.g. pneumatic hammer
Other urticaria types Aquagenic urticaria Eliciting factor: water
  Cholinergic urticaria Elicitation by increase of body core temperature due to physical exercises, spicy food
  Contact urticaria Elicitation by contact with urticariogenic substance
  Exercise induced anaphylaxis/urticaria Eliciting factor: physical exercise


Fra (1).

Figur 1

urticaria flow chart

5. REFERENCER

  1. Zuberbier T, Bindslev-Jensen C, Canonica W, Grattan CEH, Greaves MW et al. GA2LEN/EDF guideline: definition, classification and diagnosis of urticaria. Allergy 2006; 61:316-20.
  2. Powell RJ, Du Toit GL, Siddique N, Leech SC, Dixon TA et al. BSACI guidelines for the manage-ment of chronic urticaria and angio-oedema. Clin Exp Allergy 2007;37:631-50.
  3. Kaplan AP, Greaves M. Pathogenesis of chron-ic urticaria. Clin Exp Allergy 2009;39:777-87
  4. Kaplan AP. What to do with refractory urticaria patients. Current Allergy & Asthma Reports 2011;11:189-91
  5. Zuberbier T, Bindslev-Jensen C, Canonica W, Grattan CEH, Greaves MW et al.
  6. EAACI/GA2LEN/EDF guideline: management of urticaria. Allergy 2006; 61:321-31.
  7. Maurer M, Rosen K, Hsieh H-J, Saini S, Grattan C et al. Omalizumab for the treatment of chronic idipathic or spontaneous urticaria. NEJM 2013 in press