pdf Screening for lungekræft 2000 Populær

3119 downloads

Screening for lungekræft

 

 

Dansk Thoraxkirurgisk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi
Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
ISSN: 1398–1560 K L A R I N G S R A P P O R T
Nr. 4 2000
Jesper J. Holst Pedersen
Fred R. Hirsch
Hans K. Pilegaard
Mark Krasnik
Kurt B. Andersen
Asger Dirksen
Martin P. Iversen
Peter Lange
Jørgen Vestbo
Jørgen H. Olsen
Screening for lungekræft
Dansk Thoraxkirurgisk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi
Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Nr. 4 2000
Jesper J. Holst Pedersen
Fred R. Hirsch
Hans K. Pilegaard
Mark Krasnik
Kurt B. Andersen
Asger Dirksen
Martin P. Iversen
Peter Lange
Jørgen Vestbo
Jørgen H. Olsen
Lungekræft er en sygdom, der igennem mange år har udgjort
et stort sundhedsmæssigt problem. Knap 4.000 danskere
får hvert år påvist sygdommen, og lungekræft er den
hyppigste årsag til kræftdødsfald hos mænd og kvinder. Incidensen
er hos mænd svagt faldende, men desværre fortsat
stigende hos kvinder, således at den samlede incidens er stigende.
Den samlede sundhedsindsats på området er præget
af pessimisme, idet ca. 3.500 dør af sygdommen hvert år. Kun
ca. 25% af patienterne modtager behandling med helbredende
sigte, og den samlede 5-års-overlevelse er kun ca. 5% i
Danmark! (1).
Både internationale og danske erfaringer viser, at lungekræft,
der behandles med radikal operation i de tidligste stadier
(stadium I), har en god prognose, idet 65-80% vil være i
live fem år efter (1-3). En logisk konsekvens heraf vil naturligt
være at antage, at opsporing af sygdommen i de tidligste
faser kan forbedre prognosen for denne lidelse. Med baggrund
i denne antagelse har der derfor siden 1960’erne
været gennemført en række undersøgelser til belysning af
værdien af screening for lungekræft (4-9). Resultaterne af
disse undersøgelser var umiddelbart skuffende og bevirkede,
at en række organisationer og enkeltpersoner, både i
udlandet (10) og i Danmark (11, 12), har frarådet screening
for lungekræft. I de senere år har der dog i stigende grad,
været rejst tvivl om grundlaget for denne holdning, både i
Danmark (13) og internationalt (14).
I forbindelse med den Nordiske Cancer Unions rapport
om mortaliteten i de nordiske lande frem til år 2000 og 2010
fremgik det klart, at overlevelsen efter påvisning af lungekræft
i Danmark måtte forventes at være den laveste i de nordiske
lande og næsten halvdelen af de øvrige landes (15).
Det fremgik derudover, at den forbedring af overlevelsen,
der er indtruffet siden 1960’erne i Norden i øvrigt, helt er
udeblevet i Danmark.
På denne alvorlige baggrund har Dansk Thoraxkirurgisk
Selskab og Dansk Lungemedicinsk Selskab drøftet mulige
initiativer til forbedring af resultaterne i behandlingen af lungekræft
i Danmark. I denne forbindelse er der nedsat en fælles
arbejdsgruppe med henblik på at vurdere grundlaget for
og eventuelle muligheder for at indføre screening for lungekræft
i Danmark. Arbejdsgruppen har bl.a. haft det kommissorium
at vurdere den eksisterende internationale litteratur
om screening for lungekræft. Den voldsomme bioteknologiske
udvikling, der er sket de seneste 10-15 år, har i væsentlig
grad ændret forudsætninger og muligheder for at foretage
screening og tidlig diagnostik af lungekræft. Dette har derfor
også været inkluderet i gruppens arbejde.
I det følgende vil vi kort gennemgå de diagnostiske redskaber,
der er til rådighed ved tidlig diagnostik, drøfte de hidtidige
erfaringer med screening for lungekræft og fremkomme
med anbefalinger for den fremtidige strategi på
området.
Diagnostik af lungekræft
Opsporing af patienter med mulig lungekræft kræver oftest
billeddiagnostisk undersøgelse af thorax. Konventionel røntgen
af thorax i to planer har i mange år været den foretrukne
initiale undersøgelse, idet den er lettilgængelig, relativt billig,
acceptabel for de fleste patienter og kun medfører en lille
strålings eksposition. Derimod er sensitivitet, specificitet og
den prædiktive værdi ikke optimal. Sensitiviteten ved påvisning
af lungekræft varierer meget i forskellige undersøgelser,
men sættes i almindelighed til 55-70% (16). I prospektive
undersøgelser påvises tumorer under 1 cm kun sjældent
(17). Specificiteten varierer fra 89 til 99%. Betydningen af
falsk positive resultater i screening er stor. I undersøgelserne
fra National Cancer Institute (NCI) i USA var 10,7% af
alle thoraxrøntgen falsk positive (16) . Et betydeligt antal af
disse nødvendiggjorde invasiv diagnostik, og to patienter
døde efter torakotomi med benigne fund i årene 1971-83 (7,
8).
Den tekniske kvalitet i undersøgelsen er bedret væsentligt
i de senere år, og NCI har valgt at udføre årlig thoraxrøntgen
i det store randomiserede screeningsprojekt for prostata-,
lunge-, colon- og ovariekræft (PLCO-trial), der har
været i gang i nogle år’ og hvor der er undersøgt over 100.000
personer (18).
CT af thorax
Følsomme undersøgelsesmetoder som fx CT har hidtil været
begrænset af manglende tilgængelighed, lang undersøgelsestid
og de økonomiske omkostninger forbundet hermed.
Imidlertid er der sket en betydelig udvikling på dette område:
– Spiralscanning og senest »multisnit«-scannere har nedsat
scanningtiden til få sekunder.
– Lungevævets kontrastrigdom har gjort det muligt at reducere
stråledosis uden væsentligt tab af information, hvad
angår påvisning af tumorer (19). Ved »lavdosis CT« reduceres
stråledosis ca. ti gange og bringes under 1 mSv. Stråledosis
kommer herved til at ækvivalere med dosis ved fx
mammografi.
– Den nye teknik indebærer bl.a. mulighed for tredimensional
rekonstruktion, der kan anvendes ved udredning af
små infiltrater i lungerne (kan foretages en selektiv scanning af infiltratet
med tynde snit og beregning af infiltratets volumen ved
tredimensional rekonstruktion. Efterfølgende ny scanning
efter 3-24 mdr. med ny volumenberegning kan med
stor sikkerhed sige, om infiltrat/tumor vokser, og synes at
være en sikker prædiktor for malignitet (20, 21).
Screening med lavdosis spiral-CT er nu tilgængelig og afprøvet
i bl.a. USA, Tyskland og Japan. (21, 22). Metoden synes
egnet som et moderne redskab til screening for lungekræft
(21, 22).
PET-scanning (positron emissions tomografi)
En nyere undersøgelse er PET-scanning. Maligne celler har
generelt et øget sukkerstofskifte, og en øget optagelse af den
radioaktive sukkeranalog FDG (fluoro-deoxy-glucose) kan
visualiseres ved PET (23). Undersøgelsen er kostbar og kun
tilgængelig på få centre i Danmark. Den diagnostiske værdi
ved lungekræft er endnu ikke afklaret.
K L A R I N G S R A P POR T 3
Ekspektoratundersøgelse
Almindelig cytologisk undersøgelse af ekspektorat blev undersøgt
grundigt i de NCI-sponsorerede undersøgelser fra
Memorial Sloan-Kettering Institute, Johns Hopkins Lung
Project og Mayo klinikken (6-9). Sensitiviteten er lav, men
specificiteten synes god. I alle NCI-undersøgelserne var en
positiv cytologi alene oftest udtryk for sygdom i tidligt stadium
og en høj andel var operable. Ti procent af alle lungekræfttilfældene
i NCI-studierne blev diagnosticeret ved
ekspektoratundersøgelse alene, men konklusionen var entydigt,
at cytologi ikke fører til en reduktion i mortalitet. Derfor
kan det ikke anbefales at anvende konventionel cytologi i
forbindelse med screening i øjeblikket. Der er dog gjort flere
tiltag for at forbedre den diagnostiske værdi af ekspektoratundersøgelser:
1) forbedret undersøgelsesteknik ved bl.a.
induceret ekspektoratundersøgelser, 2) selektion af højrisikogrupper,
3) anvendelse af fænotypiske markører (immunhistokemi)
og 4) genetiske markører (24, 25).
Bronkoskopi og andre invasive undersøgelser
Bronkoskopi udføres i dag oftest med fiberbronkoskop, kan
foregå i lokal eller i fuld bedøvelse og har vist sig at være god
til påvisning af endobronkialt synlig tumor (specificitet
>90%). Kombineret med biopsi, børste og skyllevæske kan
også mange ikke-synlige tumorer diagnosticeres (diagnostisk
specificitet ca. 50-60%). Imidlertid er undersøgelsen
ikke egnet til påvisning af carcinoma in situ og præmaligne
forandringer Der er derfor udviklet et fluorescens-bronkoskop,
der udnytter, at dysplastisk og malignt væv udstråler
lys ved en anden bølgelængde end normalt væv, når det udsættes
for ultraviolet lys ved 442 nm. Proceduren kaldes for
light imaging fluorescence endoscopy (LIFE) og synes at medføre
væsentligt forbedret, tidlig diagnostik (26).
Morfologiske og molekylærbiologiske metoder til
tidlig diagnostik
Studier gennem de senere år har medført øget kendskab til
molekylærbiologiske forskelle mellem normalt væv, dysplastisk
bronkieslimhinde og maligne forandringer (27). Invasiv
cancer er slutresultatet af en lang række molekylære ændringer,
der foregår, før de morfologiske ændringer kan ses.
Nyere teknologi gør det muligt at detektere disse ændringer
på et meget tidligt stadium (28).
Direkte kromosom- og DNA-analyser på celler fra bronkieslimhinde
kan afsløre specifikke mutationer og er observeret
i ekspektorater et år før diagnostik af lungecancer (28).
Det vil dog for øjeblikket være nødvendigt at selektere patienter
fra »højrisiko«-grupper, idet molekylærbiologiske
studier på nuværende stadium er for ressourcekrævende til
screening af større populationer.
Analyser af flygtige organiske stoffer i udåndingsluften
synes ifølge præliminære meddelser at muliggøre påvisning
af lungekræft. Resultaterne er ikke verificerede i større studier,
og metoden er derfor endnu ikke anvendelig som screeningsredskab
(29).
Tidligere screeningsundersøgelser
Siden 1950’erne har der været foretaget flere undersøgelser
af værdien af screening for lungekræft. De fleste har været
ikke-kontrollerede studier, og kun få har været randomiserede.
Ved alle de hidtil publicerede studier er der påpeget alvorlige
metodologiske problemer. I det følgende vil vi fokusere
på resultaterne af de randomiserede studier af
screening for lungekræft.
Der er afsluttet i alt fire randomiserede studier, hvoraf de
tre er del af det af National Cancer Institute (NCI) i USA gennemførte
Cooperative Early Lung Cancer Detection Program
(6). Det fjerde randomiserede studie er gennemført i
det daværende Tjekkoslovakiet fra 1976, og resultaterne
meddelt i to publikationer fra 1986 og 1990 (30, 31). Især de
amerikanske studier har givet anledning til megen diskussion
og har dannet grundlag for de fleste nationale sundhedsmyndigheders
holdning til anbefalinger vedr. screening
for lungekræft.
The Cooperative Early Lung Cancer Detection Program
bestod af tre undersøgelser; The Memorial Sloan-Kettering
Lung Project (MSKLP) (6, 9), The Johns Hopkins Lung Project
(JHLP) (6) og the Mayo Lung Project (MLP) (6-8). I
både MSKLP og JHLP var undersøgelsernes design næsten
identiske, idet deltagerne ved randomisering blev fordelt til
enten screening med thoraxrøntgen én gang årligt (»enkelt
screening«) eller thoraxrøntgen og cytologisk undersøgelse
af ekspektorat hver fjerde måned (»dobbelt screening«). I
MSKLP-undersøgelsen (7, 9) blev 4.968 mænd randomiseret
til thoraxrøntgen alene og 5.072 til cytologi og thoraxrøntgen.
Der blev påvist 144 tilfælde af lungekræft i hver gruppe,
og der var ingen forskel imellem grupperne mht. stadiefordeling,
resektionsrate, overlevelse eller mortalitet. Fem-årsoverlevelsen
var 35% i begge grupper, og den var 76% for de
patienter, der havde lungekræft i stadium I. Næsten identiske
resultater blev fundet i JHLP-undersøgelsen (6, 32). I
begge studier blev det konkluderet, at cytologisk undersøgelse
ikke bidrog til en reduktion af mortaliteten, når den
blev udført sammen med en årlig screening med thoraxrøntgen.
I the Mayo Lung Project deltog mænd over 45 år med et
forbrug på >20 cigaretter dagligt. De 10.933 mænd gennemgik
en prævalensscreening med thoraxrøntgen og gentagen
cytologisk undersøgelse af ekspektorat. Man fandt 91 prævalenstilfælde
af lungekræft (0,83%), 54% blev reseceret. Femårs-
overlevelse var 40% og blandt de 54% af tilfældene, der var
i stadium I, var femårs-overlevelsen 70%. Patienter over 65 år,
patienter med kort forventet levetid eller patienter, der ikke
blev vurderet som egnede til kirurgisk behandling, blev
udelukket fra den fortløbende screeningsfase. Efter prævalensscreeningen
blev 4.618 personer randomiseret til undersøgelsesgruppen
og 4.593 til kontrolgruppen. Undersøgelsesgruppen
fik foretaget thoraxrøntgen og cytologisk
undersøgelse hver fjerde måned i seks år, medens kontrolgruppen
blev opfordret til at få foretaget thoraxrøntgen en
gang årligt via egen læge. I kontrolgruppen fik derfor halvdelen
foretaget thoraxrøntgen en gang årligt, og 73% i løbet
af de sidste to år af undersøgelsen. Ved undersøgelsens
afslutning var der påvist 206 tilfælde af lungekræft i den
screenede gruppe og 160 tilfælde i kontrolgruppen. I den
screenede gruppe blev 90 tilfælde (43,7%) opdaget ved scree-
4 K L A R I N G S R A P P O RT
ningen, mens 116 (56,3%) blev opdaget uden for den egentlige
screening. Treogfyrre af disse blev dog opdaget tilfældigt
ved thoraxrøntgen taget af anden årsag, mens 73 patienter
viste symptomer mellem screeningerne (intervaltilfælde).
Kun 12% af disse var resektable. I kontrolgruppen var
48 patienter (30%) uden symptomer, og sygdommen tilfældigt
opdaget ved et årligt thoraxrøntgen, og 75% af disse var
resektable (8). 112 patienter (70%) havde symptomer og var
sjældent resektable. Igennem hele undersøgelsen var antallet
af ikke-resektable tilfælde af lungekræft næsten ens i de
to grupper (112/109).
Den samlede femårsoverlevelse i den screenede gruppe
var 33%, men kun 15% i kontrolgruppen. På trods heraf var
der 6% flere dødsfald af lungekræft i den screenede gruppe
(122) end i kontrolgruppen (115) (12, 13). Antallet af patienter
med småcellet lungekræft var ens i grupperne (8).
Det randomiserede studie fra Tjekkoslovakiet (30, 31)
omfattede 6.364 mænd i alderen 40-64 år, inviterede ved allerede
eksisterende, regelmæssige helbredsundersøgelser.
Alle var rygere med et forbrug på ca. 20 pack-years, og alle
gennemgik en initial prævalensundersøgelse med thoraxrøntgen
og ekspektoratundersøgelse, hvor 19 tilfælde af lungekræft
blev påvist (prævalenstilfælde). De øvrige blev randomiserede
til enten en interventionsgruppe (3.171 deltagere)
eller en kontrolgruppe (3.174) stratificeret efter
alder, cigaretforbrug, socioøkonomisk gruppe, erhvervsmæssig
eksposition og bopælsområde.
Interventionsgruppen gennemgik seks undersøgelser,
hvert halve år i tre år, thoraxrøntgen og ekspektoratundersøgelse.
Kontrolgruppen blev undersøgt på samme måde tre
år efter den initiale undersøgelse. I den efterfølgende periode
på tre år blev både interventions- og kontrolgruppen undersøgt
hvert år med thoraxrøntgen alene. En klinisk lungekræftdiagnose
blev verificeret i 92,7% af tilfældene ved
histologi og/eller cytologi. Ved 35% af dødsfaldene blev der
udført autopsi. Mellem 90 og 95% af de planlagte screeningsundersøgelser
blev gennemført.
I den treårige periode efter prævalensscreeningen blev
diagnosticeret 19 tilfælde af lungekræft i kontrolgruppen og
36 tilfælde i interventionsgruppen. Ti af tilfældene i interventionsgruppen
var »intervalcancere« diagnosticeret pga.
symptomer imellem screeningsundersøgelserne. I kontrolgruppen
blev 15 af patienterne opdaget pga. symptomer, tre
ved autopsi og en ved thoraxrøntgen uden for undersøgelsen.
Fireoghalvtreds procent af tilfældene af lungekræft i den
screenede gruppe var stadium I eller II mod kun 21% i kontrolgruppen.
Resektionsraten var 25% i screeningsgruppen
og 16% i kontrolgruppen. I perioden fra tre år til seks år efter
prævalensscreening blev påvist 35 tilfælde af lungekræft i interventionsgruppen
og 38 tilfælde i kontrolgruppen. Imellem
screeningsundersøgelserne blev påvist yderligere 37
tilfælde i interventionsgruppen og 25 i kontrolgruppen. Femårsoverlevelsen
for patienter diagnosticeret i de første tre år,
var signifikant bedre i interventionsgruppen (25%) end i kontrolgruppen
(8%, p<0,0001). I den anden treårs periode (hvor
der foretoges screening 1´årligt) bedredes overlevelsen i
kontrolgruppen således, at der ikke var forskel på de to
grupper. Den samlede mortalitet i hele undersøgelsesperioden
var ikke forskellig i de to grupper. Kun i alt 23 af de patienter,
der fik påvist lungekræft, var i live ni år efter, de indgik
i undersøgelsen, men det er påfaldende, at 19 af disse
(82%) var fundet ved screening.
Det er således et gennemgående resultat af de randomiserede
studier, især MLP og det tjekkoslovakiske studie, at
incidensen af lungekræft er større i de screenede grupper
(dvs. der opdages flere tilfælde), og at de tilfælde, der diagnosticeres
er mindre udbredte (lavere stadium), oftere kan
behandles med resektion og har en længere overlevelse end
i kontrolgrupperne. Derimod er det ikke påvist, at mortaliteten
af lungekræft er faldet i de grupper, hvor der er gennemført
screening.
Ved gennemførelse af screening for kræftsygdomme betragtes
en reduktion af mortaliteten som det definitive bevis
for, at screening kan have en gavnlig effekt på sygdommen i
befolkningen, hvorimod parametre som sygdomsstadium,
resektabilitet og overlevelse kan påvirkes af forskellige former
for bias (33). De hidtidige undersøgelser med screening
for lungekræft er derfor blevet bedømt i forhold hertil. Det
skønnes ikke sandsynligt, at bias alene kan forklare de observerede
effekter af screening.
Risikogrupper
Talrige undersøgelser har vist, at rygere og tidligere rygere
har en væsentlig øget risiko for at udvikle lungekræft. Risikoen
afhænger direkte af det daglige antal cigaretter og rygeperiodens
længde. Risikoen hos tidligere rygere svarer
først efter 16-17 års rygeophør, til risikoen hos en »aldrig
ryger«. Betydningen af passiv rygning er ikke fuldt afklaret,
men flere forhold peger på, at massiv eksposition indebærer
en øget risiko (34).
Resultatet af forskellige studier viser, at patienter med
kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og en tobaksanamnese
på 40 pack-years har en meget høj risiko for at udvikle
lungecancer (35). En anden, men meget selekteret, højrisikogruppe
er patienter, der tidligere er radikalt opereret for
ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) (36) og patienter med
begrænset sygdom, (limited stage) småcellet carcinom, der
ved kemoterapi havde opnået komplet remission (37).
Diskussion
Ved gennemgangen af litteraturen om screening for lungekræft
er det påfaldende, at der kun er udført fire randomiserede
kliniske studier. I studierne fra NCI (6-9) og det tjekkiske
studie (30, 31), er der mange forhold der peger på en
positiv effekt af screening for lungekræft. I de nævnte studier
blev mortaliteten ikke reduceret. Der er fremført flere forklaringer
herpå, og der er påpeget flere metodologiske problemer
i studierne (8, 14, 17). De væsentligste er, at kontrolgrupperne
i vid udstrækning er »forurenet« af røntgenundersøgelser
uden for projektet, og at der ikke er sket en
sammenligning mellem »screening« og »ingen screening« i
studierne fra NCI (6-9). Det har været vanskeligt at forklare
det øgede antal af lungekræfttilfælde i de screenede grupper
i forhold til kontrolgrupperne. Det er derfor muligt, at et antal
tilfælde af lungekræft i kontrolgrupperne i studierne er
blevet overset, således at patienterne er døde, uden at deres
K L A R I N G S R A P POR T 5
kræftsygdom er erkendt (14). Man kan ikke udelukke, at
mortaliteten kan blive reduceret af en screeningsindsats, der
strækker sig over en længere periode end de tre år, der er
anvendt i det tjekkoslovakiske studie. Det igangværende studie
i USA, PLCO-undersøgelsen (18), vil formentlig besvare
en del af disse spørgsmål. Den vil dog ikke kunne afklare den
mulige rolle af de nye diagnostiske redskaber, som CT og
moderne cytologi, idet screeningen foretages med thoraxrøntgen
alene.
Ved CT af thorax kan en svulst i lungen påvises væsentligt
tidligere end med almindeligt thoraxrøntgen. En øgning af
diameteren fra en halv til to cm svarer til seks fordoblinger af
volumen, hvilket kan svare til et forløb på mere end et år. Der
er derfor grund til at tro, at man ved CT vil kunne fange flere
cancere i et tidligere stadium med en god prognose, end med
konventionelt thoraxrøntgen.
Effektiviteten af screening med moderne diagnostiske
metoder vil formentlig overstige eller være sammenlignelig
med eksisterende »accepterede« screeningsprogrammer for
cervix- og mammacancer (26). Hertil kommer, at antallet af
menneskeliv, der muligvis kan reddes, er større for lungecancer
end for nogen anden form for cancer, hvor man allerede
anbefaler screening. Endvidere er det muligt at begrænse
screeningen til en relativt lille risikogruppe med en
meget høj hyppighed af lungecancer. Blandt rygere over 50
år vil op mod 1% om året udvikle lungecancer.
Behovet for initiativer til tidlig diagnostik af lungekræft vil
øges kraftigt i fremtiden. I USA påvises lungekræft nu i over
40% af tilfældene hos »tidligere rygere« (38). Mange tidligere
rygere er derfor særligt opmærksomme på behovet for
tidlig diagnostik og screening og stiller krav herom. En tilsvarende
udvikling kan forventes herhjemme.
Konklusion
Med baggrund i det ovenfor anførte er det forfatternes opfattelse,
at der ikke i øjeblikket er grundlag for at anbefale en
bred national screening for lungekræft i Danmark med almindelig
thoraxrøntgen. De nye diagnostiske redskaber er
dog så lovende, at der i høj grad er grundlag for at gennemføre
afgrænsede forsøg med screening for lungekræft. Dette
var ligeledes konklusionen fra en stor international konference
om tidlig diagnostik af lungekræft, afholdt i Varese, Italien,
december 1998 (39).
Det er vor opfattelse, at betingelserne er gode i Danmark
for at gennemføre et sådant screeningsforsøg. Vi har en meget
høj incidens af lungecancer, en høj mortalitet heraf, samt
en stabil, velregistreret befolkning. Vi foreslår, at screeningsforsøget
gennemføres som en randomiseret undersøgelse
med anvendelse af de nye diagnostiske redskaber
som lavdosis spiral-CT i kombination med moderne molekylærbiologiske
metoder. Den undersøgte befolkning bør
omfatte risikogrupper blandt både mænd og kvinder. Det
kan dreje sig om rygere med et tobaksforbrug på mere end
20 cigaretter dagligt i mere end ti år og tidligere rygere med
samme tobaksforbrug, som er ophørt med rygning inden for
de sidste ti år. Vi vil understrege, at det er en beslutning, der
kræver nøje omtanke og accept fra det faglige og politiske
miljø.
Det er forfatternes håb, at denne gennemgang og diskussion
kan bidrage til en afklaring af dette væsentlige spørgsmål
og fremme formuleringen af en fælles strategi på området.
I overensstemmelse hermed tænkes afholdt en national
konsensuskonference om screening for lungekræft, med deltagelse
af internationalt anerkendte eksperter, i april 2000.
6 K L A R I N G S R A P P O RT
Litteratur
1. Referenceprogram lungecancer: undersøgelse og behandling. København:
Sundhedsstyrelsen, 1998.
2. Martini N, Ginsberg RJ. Treatment of stage I and II disease. I: Aisner J et
al, eds. Comprehensive textbook of thoracic oncology. Baltimore: Williams
and Wilkins, 1996: 339-50.
3. Flehinger BJ, Kimmel M, Melamed MR. The effect of surgical treatment
on survival from early lung cancer. Implications for screening. Chest 1992;
101: 1013-8.
4. Nash FA, Morgan JM, Tomkins JG. South London Lung Cancer Study.
BMJ 1968: 2; 715-21.
5. An evaluation of radiologic and cytologic screening for the early detection
of lung cancer: a cooperative pilot study of the American Cancer Society
and the Veterans Administration. Cancer Research 1966; 26: 2083-121.
6. Berlin NI, Buncher R, Fontana RS, Frost JK, Melamed MR. The National
Cancer Institute Cooperative Early Lung Cancer Detection Program. Results
of the initial screen (prevalence). Am Rev Respir Dis 1984; 130: 545-9.
7. Fontana RS, Sanderson DR, Woolner LB, Taylor WF, Miller WE, Muhm
JR. Lung cancer screening: the Mayo program. J Occup Med 1986; 28: 746-
50.
8. Fontana RS, Sanderson DR, Woolner LB, Taylor WF, Miller WE, Muhm
JR. Screening for lung cancer. A critique of the Mayo Lung Project. Cancer
1991; 67 (suppl): 1155-64.
9. Martini N. Results of the Memorial Sloan-Kettering-Study in screening for
lung cancer. Chest 1986; 89 (suppl 4): 325S-6S.
10. ACS report on the cancer-related health check up: cancer of the lung. CA
Cancer J Clin 1980; 30: 199-207.
11. Senderovitz T, Viskum K. Screening for lungekræft. Ugeskr Læger 1996;
158: 2860-1.
12. Kræftudvikling og kræftdødelighed. København: Sundhedsministeriet.
Middellevetidsudvalget, 1994.
13. Andersen K. Alt ved det gamle. Ugeskr Læger 1996; 158: 4652-3.
14. Strauss GM, Gleason RE, Sugarbaker DJ. Screening for lung cancer. Another
look; a different view. Chest 1997; 111: 754-68.
15. Prediction of cancer mortality in the Nordic countries up to the years 2000
and 2010, on the basis of relative survival analysis: a collaborative study of
the five Nordic cancer registries. København: Munksgaard, 1995.
16. Early Lung Cancer Cooperative Study Group. Early lung cancer detection:
summary and conclusions. Am Rev Respir Dis 1984; 130: 565-70.
17. Wolpaw DR. Early detection in lung cancer. Case finding and screening.
Med Clin North Am 1996; 80: 63-82.
18. Mandel JS. Prostate, Lung, Colorectal and Ovarian Cancer Screening
Trial. I: Dominioni L, Strauss G. Proceedings of the International Conference
on Prevention and early diagnosis of lung cancer. 1998: 43-45.
19. Rusinek H, Naidich DP, McGuinness G, Leitman BS, McCauley DI,
Krinsky GA et al. Pulmonary nodule detection: low-dose versus conventional
CT. Radiology 1998; 209: 243-9.
20. Yankelevitz DF, Henschke CI. Does 2-year stability imply that pulmonary
nodules are benign? AJR 1997; 168: 325-8.
21. Henschke CI, McCauley DI, Yankelevitz DF, Naidich DP, McGuinness G,
Miettinen OS et al. Early Lung Cancer Action Program: overall design and
findings from baseline screening. Lancet 1999; 354: 99-105.
22. Sone S, Takashima S, Li F, Yang Z, Honda T, Maruyama Y et al. Mass
screening for lung cancer with mobile spiral computed tomography scanner.
Lancet 1998; 351: 1242-5.
23. Al-Sugair A, Coleman RE. Applications of PET in lung cancer. Semin Nucl
Med 1998; 4: 303-19.
24. Kennedy TC, Proudfoot SP, Franklin WA, Merrick TA, Saccomarino G,
Corkill ME et al. Cytopathological analysis of sputum in patients with airflow
obstruction and significant smoking histories. Cancer Res 1996; 56:
4673-8.
25. Tockman MS, Gupta PK, Myers JD, Frost JK, Baylin SB, Gold EB et al.
Sensitive and specific monoclonal antibody recognition of human lung
cancer antigen on preserved sputum cells: a new approach to early lung
cancer detection. J Clin Oncol 1988; 6: 1685-93.
26. Lam SC, MacAulay C. Endoscopic detection of preneoplastic lesions. I:
Brambilla C, Brambilla E, eds. Lung tumors: fundamental biology and clinical
management. New York: Dekker, 1999: 473-80.
27. Hirsch FR, Brambilla E, Gray N, Gritz E, Kelloff GJ et al. Prevention and
early detection of lung cancer – clinical aspects. Lung Cancer 1997; 17:
163-74.
28. Mao L, Hruban RH, Boyle JO, Tockman M, Sidansky D. Detection of oncogene
mutations in sputum preceeds diagnosis of lung cancer. Cancer
Res 1994; 54: 1634-7.
29. Phillips M, Gleeson K, Hughes JMB, Greenberg J, Cataneo RN, Baker L
et al. Volatile organic compounds in breath as markers of lung cancer: a
cross-sectional study. Lancet 1999; 353; 1930-3.
30. Kubik A, Polak J. Lung Cancer detection. Results of a randomized prospective
study in Czechoslovakia. Cancer 1986; 57: 2427-37.
31. Kubik A, Parkin DM, Khlat M, Erban J, Polak J, Adamec M. Lack of benefit
from semi-annual screening for cancer of the lung: follow-up report of a
randomized controlled trial on a population of high-risk males in Czechoslovakia.
Int J Cancer 1990; 45: 26-33.
32. Heelan RT, Flehinger BJ, Melamed MR, Zamann MB, Perchick WB, Caravelli
JF et al. Non-small-cell lung cancer: results of the New York screening
program. Radiology 1984; 151: 289-93.
33. Morrison AS. Screening in chronic disease. 2. ed. New York: Oxford University
Press, 1992.
34. Halpern MT, Gillespie BW, Warner KE. Patterns of absolute risk of lung
cancer mortality in former smokers. J Natl Cancer Inst 1993; 85: 457-64.
35. Tockman MS, Anthonisen ME, Wright EC. High risk of lung cancer in
chronic obstructive pulmonary disease. Ann Intern Med 1987; 106: 512-8.
36. Piantodosi S. Long term follow up of surgically resected T1N0 non-small
cell lung cancer patients. Lung Cancer 4 (Suppl) A82, 1994.
37. Sagman U, Lishner M, Maki E, Shepherd FA, Haddad R, Evans WK et al.
Second primary malignancies following diagnosis of small-cell lung cancer.
J Clin Oncol 1992; 10: 1525-33.
38. Burns DM. Primary prevention, smoking, smoking cessation – Implications
for future trends in lung cancer prevention. Proceedings of the International
Conference on Prevention and early diagnosis of lung cancer,
1998: 164-70.
39. Dominioni L, Strauss G, eds. Proceedings of the International Conference
on Prevention and early diagnosis of lung cancer, 1998.
K L A R I N G S R A P POR T 7