pdf DLS Rehab mappen 2003 Populær

2456 downloads

 

Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af
Peter Lange (formand)
Eva Brøndum
Klaus Phanareth
Thomas Ringbæk
Praktisk vejledning i
fysisk træning af patienter med
kronisk obstruktiv lungesygdom
(KOL)
D A N S K L U N G E M E D I C I N S K S E L S K A B
D A N I S H S O C I E T Y O F R E S P I R A T O R Y M E D I C I N E
2
Introduktion
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) kan med rette betegnes som en
folkesygdom. Det skønnes, at mindst 150 000 danskere har symptomgivende
KOL (1). På landsplan resulterer sygdommen i ca. 3500 dødsfald og ca. 25 000
indlæggelser årligt. KOL er karakteriseret ved irreversibel nedsættelse
af lungefunktionen (2). I avanceret stadium er sygdommen præget af
gradvis tiltagende og efterhånden invaliderende åndenød som det vigtigste
symptom.
I de seneste år er der fremkommet en række nationale og internationale
anbefalinger vedrørende diagnose og medicinsk behandling af KOL
(3,4,5) og senest også retningslinier for rehabilitering (6). Der er i dag
international konsensus om, at deltagelse i rehabiliteringsprogrammer er
en vigtig bestanddel af KOL behandlingen. Med tiltagende sværhedsgrad
af KOL nedsættes funktionsniveauet. Efterhånden medfører den tiltagende
åndenød angst for at bevæge sig og patienterne får en meget stillesiddende
livsform. Dette fører på sigt til dårlig kondition og udvikling af muskelatrofi,
som yderligere forværrer åndenøden. Der opstår således en ”ond cirkel”
med dårlig kondition, åndenød, angst og social isolation som de vigtigste
komponenter. Rehabilitering kan bryde den onde cirkel ved hjælp af fysisk
træning, undervisning, psykologisk støtte samt etablering af netværk
mellem KOL patienter. Der foreligger efterhånden solid dokumentation
for, at rehabiliteringsprogrammer har gavnlig effekt på patienternes
fornemmelse af åndenød, på den helbredsbetingede livskvalitet, fysisk
formåen og på patientens mestring af sygdommen (6,7,8). Der findes også
nyere undersøgelser som viser, at rehabiliteringsprogrammer fører til færre
indlæggelser og nedsætter herved ressourceforbruget (9,10).
Tak
Denne praktiske vejledning er udarbejdet på baggrund af en studierejse til
Glenfield Hospital i Leicester og på baggrund af de erfaringer, som er blevet
gjort i forbindelse med et rehabiliteringsprojekt for lungepatienter, som i 2002
er blevet gennemført på Lungemedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital. Vi takker
medicinalfirmaerne Pfizer og Boehringer Ingelheim for økonomisk støtte til
gennemførelse af projektet.
3
Baggrund for denne vejledning
I Danmark er der for tiden en meget stor interesse for at indføre
rehabilitering af KOL patienter som et fast behandlingstilbud. Efter et
studiebesøg i november 2001 på Glenfield Hospital i Leicester i England,
har Hvidovre Hospital etableret lungerehabilitering baseret på de engelske
træningsprincipper. Glenfield Hospital er et internationalt anerkendt
rehabiliteringscenter og har i flere år gennemført rehabiliteringsprogrammer
for lungepatienter, hvor man ved hjælp af relativt få ressourcer har opnået
en betydelig forbedring af KOL patienters funktionsniveau og livskvalitet.
Hospitalet har udviklet standardiserede gangtest, som korrelerer godt med
målingen af den maximale iltoptagelse (kondital) i laboratoriet og har med
stor succes anvendt disse test i rehabilitering af lungepatienter (11,12).
Lungemedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital har i løbet af det sidste år
høstet en række praktiske erfaringer i brugen af denne metode, som vi
gerne vil formidle videre til de danske hospitaler, som ønsker at etablere
lungerehabilitering. Fysisk træning er den vigtigste enkeltkomponent i
et rehabiliteringsprogram og derfor har vi valgt at fokusere på dette. En
udførlig gennemgang af andre komponenter, som indgår i KOL rehabilitering
vil inden længe blive beskrevet i en publikation fra Netværket for
Forebyggende Sygehuse.
Den fysiske træningen bør være individuelt tilrettelagt og bør altid omfatte
aerob træning af store muskelgrupper, det vil sige konditionstræning. Det
er optimalt, at træningsintensiteten i længere tid ligger relativt højt, det
vil sige på ca. 70 -85% af den maksimale iltoptagelse (6). Denne vejledning
indeholder anvisninger og råd om, hvordan man i praksis gennemfører
fysisk træning af lungepatienter. I beskrivelsen har vi lagt hovedvægten på
følgende aspekter:
• udvælgelse af patienter
• initial vurdering med henblik på dosering af træningsintensitet
• forslag til et træningsprogram
• den afsluttende vurdering
• ressourcebehovet
Vi har også medtaget en række bilag, herunder forslag til
registreringsskemaer, Medical Research Councils (MRC) åndenødsskema,
træningsdagbog og cd’er med de 2 gangtest: ”incremental shuttle walking
test” (incrSWT) og ”endurance shuttle walking test” (endSWT), som er
standardiserede gangtest, som anvendes til måling af kondital, dosering af
træning og til vurdering af træningsresultater.
4
5
Udvælgelse af patienter
Behovet for lungerehabilitering overstiger langt de eksisterende tilbud
og derfor er det vigtigt, at rehabilitering primært tilbydes til patienter
som har gode muligheder for både at gennemføre programmet og få gavn
af træningen i form af forbedret funktionsniveau og livskvalitet. Korrekt
udvælgelse er derfor vigtig.
Lungerehabilitering bør tilbydes til de patienter, som i en stabil fase af
lungesygdommen har så svær åndenød, at de er hæmmet i deres daglige
aktiviteter. Det drejer sig først og fremmest om patienter med KOL, men
fysisk træning har også gavnlig effekt på patienter med andre kroniske
lungesygdomme fx følger efter lungeoperationer eller tuberkulose,
bronkieektasier, astma og interstitielle lungesygdomme.
Typisk bør patienterne have en grad af åndenød, som svarer til niveau 3
eller højere på MRC åndenødskala (se bilag).
Litteraturen viser at det er svært, på forhånd, at udpege, hvilke patienter
der vil have størst forbedring i funktionsniveauet og i livskvaliteten efter
et rehabiliteringsprogram. Alder og sværhedsgrad af lungesygdommen
synes ikke at spille nogen rolle, mens motivation og komplians med
træningsprogrammet er vigtig. Dårlig komplians, det vil sige manglende
gennemførelse af programmet, ses især blandt patienter som er socialt
isolerede og mangler støtte fra deres omgivelser til at gennemføre
træningen, samt hos patienter som fortsat ryger.
Man har også prøvet at identificere fysiologiske karakteristika som kan
udpege patienter, som har mest gavn af træningen. Det ser ud til, at
patienter med muskelsvækkelse og en vis bevaret ventilatorisk reserve (det
vil sige patienter som ikke når op på maximal voluntær ventilation under
maximal fysisk anstrengelse) har mest udtalt bedring efter træningen (13).
Imidlertid er denne prædiktion for usikker til at kunne anvendes i praksis.
Da konditionstræning primært er baseret på gangtræning, spiller en række
praktiske forhold ind, når patienterne skal inkluderes i et træningsprogram.
Patienten skal selv kunne komme på gaden og være indstillet på at
gangtræne hver dag. Patienten skal også have mulighed for at møde
op til de 2 superviserede ugentlige træningssessioner og derfor spiller
transportmulighederne også en rolle.
6
En række konkurrerende sygdomme som kan få indflydelse på træningen
omfatter primært hjerte- og bevægeapparatsygdomme. Patienten må ikke
have sygdomme i bevægeapparatet, som begrænser gangen i så stor en
grad, at det er bevægeapparatet og ikke åndenød, som er den limiterende
faktor for gangfunktionen. Patienter med ustabil angina pectoris eller
hæmodynamisk betydende aortaklapstenose bør ikke deltage på grund af
risiko for hjerteiskæmi og besvimelser. Patienter med udtalt svimmelhed,
betydende sensoriske eller motoriske handicaps, demens eller terminal
malign sygdom kan heller ikke deltage.
Som anført ovenfor tyder undersøgelser på, at også patienter med meget
svær lungesygdom har gavn af træningen – det vil sige, at patienter i
hjemmeiltbehandling godt kan indgå, hvis de har transportabel ilt og
rollator, som anvendes under træningen.
I den nedenstående tabel har vi opremset de vigtigste faktorer som har
betydning for udvælgelse af patienter til Lungerehabilitering
Inklusionskriterier Eksklusionskriterier
Kronisk Lungesygdom med betydende
åndenød (> grad 3 på MRC dyspnøskala)
Manglende motivation
Motiveret patient Ustabil angina pectoris eller
hæmodynamisk betydende aortastenose
Patienten skal kunne komme på gaden Motorisk eller sensorisk sygdom
som umuliggør gangtræning
Svær demens
7
Initial vurdering
Patienter kan henvises til lungerehabilitering fra egen læge eller fra et
hospitalsambulatorium. Det er godt at kontakte patienten telefonisk
før det første fremmøde for at danne sig et indtryk af motivationen,
transportmulighederne og forklare lidt om træningsprogrammet. Det
understreges, at programmet er individuelt tilpasset, så alle kan være med.
Under samtalen aftales det første besøg og patienten informeres om at
afsætte ca. 2 timer og møde op i praktisk tøj og gode sko.
Hvis patienten ikke er kendt i afdelingen er det fornuftigt at lave en
relevant journaloptagelse og objektiv undersøgelse. Hovedformålet med det
initiale besøg er at informere patienten om rehabiliterings-programmet,
vurdere om patienten er motiveret og egnet til at deltage og bestemme den
maximale arbejdskapacitet med henblik på planlægning af den fremtidige
træningsintensitet. Det er ofte gavnligt at sætte sig et realistisk mål
med træningen fx at gå på indkøb, skifte sengetøj, besøge familie osv. I
forbindelse med samtalen registreres en række basisoplysninger omfattende:
• personlige data
• sociale forhold, fritidsinteresser, rygning
• højde, vægt, lungefunktion, medicinforbrug, saturation i hvile (bilag 1)
• MRC dyspnø spørgeskema (bilag 2)
• Borg dyspnø skala (bilag 3)
Patienten får udleveret et Livskvalitet spørgeskema som skal udfyldes til det
næste fremmøde.
Man forklarer principperne ved de gangtest som patienten nu skal udføre.
Der skal gennemføres 3 gangtest i alt:
• 2 gangtest (1 prøvetest og en rigtig test) med stigende
ganghastighed (incrSWT, bilag 4)
og
• 1 test med samme ganghastighed = udholdenhedstest (endSWT, bilag 9).
8
Formålet med de første test er at måle den maksimale arbejdskapacitet
(kondital) og ud fra denne at finde frem til den ganghastighed patienten
skal gangtræne med fremover (bilag incrSWT). Under den sidste test
(endSWT) registreres hvor længe patienten kan gå i netop dette tempo og
den tid som måles (Tid 1) skal fremover anvendes som udgangspunkt for
den daglige træning (bilag endSWT).
Gangtestene gennemføres på en bred og fredelig korridor og kræver
følgende udstyr:
• Cd’er eller kasettebånd med begge tests (incrSWT og endSWT) samt
skemaer
• Transportabel pulsoxymeter
• kegler med 9 m lang snor
• stopur
• rollator med ilt til de patienter, hvor saturationen under gangtesten
falder til under 80%
9
Udregning af maximal iltoptagelse (kondital) udfra
resultatet af incrSWT
Ved incrSWT skal patienten gå omkring 2 kegler , der er stillet 10 meter fra
hinanden (afmålt med snor, bilag 4). Der lyder bip fra en CD-afspiller som
er signalet til at patienten må forlade keglen og gå mod den anden kegle
– først i den ene ende derefter den anden osv. I begyndelsen er der langt
imellem bippene dvs. langt tid til at gå de 10 meter mellem keglene, men
efterhånden bliver der kortere og kortere tid imellem bipperne og patienten
må gå hurtigere og hurtigere for at nå rundt om næste kegle inden et nyt
bip lyder. Testen stopper, når patienten ikke kan nå til næste kegle samtidig
med bippet eller selv siger stop. Formålet med incrSWT er, at bestemme
den maximale arbejdskapacitet. Dette gøres ved at registrere til hvilket
niveau i testen patienten kunne følge med i og herefter udregne hvor langt
patienten gik (se bilag 5). Samtidig registreres ved hjælp af Borg skalaen
hvilken grad af åndenød patienten oplevede efter testen. Da man ønsker at
patienten anstrenger sig maksimalt bør Borg score umiddelbart efter testen
ligge på mindst 7.
10
11
Omregning fra gangafstanden ved incrSWT til den
maksimale iltoptagelse og til den ganghastighed som
patienten skal gå med under endSWT
Udfra gangafstanden ved incrSWT aflæses ved hjælp af en tabel den
maximale iltoptagelse (= kondital) (se bilag 6). Omregningen er baseret
på tidligere undersøgelser af KOL patienter, som viser af incrSWT er godt
korreleret til konditalet målt i laboratoriet, hvor man udregner iltforbruget
direkte (11).
Da vi ønsker, at patienten skal træne med en høj intensitet, er der ved den
træningsmetode, som her beskrives, valgt en træningsintensitet, som svarer
til 85% af den maksimale arbejdskapacitet (se bilag 6). Udfra 85% af den
maximale iltoptagelse aflæses via grafen på bilag 7 den hastighed (km/
time) ved hvilken patienten skal træne fremover.
I bilag 8 kan man finde hvilket niveau af udholdenhedstesten (endSWT),
der svarer til netop denne ganghastighed. De forskellige niveauer i endSWT
er indspillet på en CD - igen med bip, således at patienten går med
den udregnede hastighed ved næste gangtest. Som det fremgår af det
ovenstående svarer denne hastighed til ca. 85% af patientens maximale
iltoptagelse.
12
13
Udholdenhedstest endSWT
Når patienten er udhvilet gennemføres udholdenhedstesten endSWT. Ved
denne test skal patienten går med den hastighed, som svarer til ca. 85%
af patientens maximale iltoptagelse. Under testen registreres hvor længe
patienten kan gå med denne hastighed (Tid 1 = måles med et stopur),
hvilken grad af åndenød og udmattelse patienten oplever (Borg skala) og
endelig hvad er årsagen til at patienten ikke længere kunne følge med (det
vil typisk være åndenød). En detaljeret beskrivelse af endSWT testen findes i
bilag 9.
Tid1 skal fremover bruges som udgangspunkt for den egentlige træning og
den skrives ind i patientens træningsdagbog (bilag 10). Overstiger denne
tid 5 minutter bør man overveje om patienten har gået med en lavere
hastighed end svarende til ca. 85% af det maximale – med andre ord om
max testen (incrSWT ) har været udført korrekt. Hvis man får mistanke om,
at patienten gik med en for langsom hastighed, kan det blive nødvendigt
at gentage endSWT testen på et højere niveau (dvs. med en højere
ganghastighed)
14
15
Fysisk træningsprogram
Tidligere undersøgelser har vist, at rehabiliteringsprogrammet skal mindst
strække sig over 6 uger og i vores program har vi valgt 7 uger. Træningen
er bygget op omkring gang- og cykeltræning, men kan suppleres med
vægttræning, som dog er mere ressourcekrævende, da den kræver udstyr
(vægte eller styrkemaskiner) og tættere supervision.
I løbet af det 7 uger lange træningsprogram skal patienten både træne
daglig hjemme og træne 2 gange ugentlig på hospitalet på et hold
sammen med ca. 10 andre patienter. For gangtræningens vedkommende
drejer det sig om fysisk træning, hvor intensiteten er uændret i løbet af
hele træningsprogrammet (det vil sige at patienten skal gå med samme
hastighed), mens varigheden af gåturene tiltager.
I det følgende omtales principperne ved den daglige træning og træningen
på hospitalet nærmere.
16
17
Daglig gangtræning
Alle patienter skal træne hver dag. Til træningen skal de bruge et stopur
og en træningsdagbog. Hjemmetræningen omfatter gang, hvor patienten
skal gå med den hastighed, som blev anvendt i udholdenhedstesten og som
svarer til ca. 85% af den maksimale iltoptagelse. Hensigten er, at patienten
skal opleve samme grad åndenød, som under testen. Patienten får udleveret
et stopur til at måle gangtiden og registrerer graden af åndenød (Borg
score) som indføres i træningsdagbogen (se bilag 10). Udgangspunktet
for træningsvarigheden er Tid1 - den tid, som blev registreret i forbindelse
med udholdenhedstesten ved den initiale vurdering. Patienten skal gå
med samme hastighed som under udholdenhedstesten og for hver dag skal
gåturen vare lidt længere. Dagbogen som udfyldes efter hver gangsession,
tjener som feed-back for patienten og for personalet. Gangtræningen
hjemme har 2 fordele udover at forbedre konditionen: Det er meget
motiverende og relevant at kunne gå længere og længere og patienten
får indarbejdet i sin daglige rytme, at der skal trænes i eget miljø. Derved
bliver det nemmere at fortsætte med at gangtræne efter at rehabiliteringsprogrammet
er afsluttet.
18
19
Superviserede træningssessioner på hospitalet
I løbet af rehabiliteringsprogrammet skal patienten møde til træning 2
gange ugentligt. Træningssessioner på hospitalet bruges primært til at lære
patienterne den rigtige ganghastighed og til at tackle den åndenød, som
opstår i forbindelse med den fysiske anstrengelse. Samtidig sikrer man sig,
at patienten bruger stopuret og Borg skalaen rigtigt og udfylder dagbogen
korrekt.
Træningen foregår som holdtræning med ca. 10 patienter per hold.
Patienterne superviseres af 2 personer: fx 2 fysioterapeuter eller én
fysioterapeut og én sygeplejerske. Ved den første session forklares
princippet for den daglige træning og træningsdagbogen gennemgås. Den
videre session forløber således:
• Fælles opvarmning til musik ca. 10 minutter
• Individuel gangtræning med den, for den enkelte patient, relevante
ganghastighed (+ registrering af tid)
• Individuel cykling. Patienten starter sin cykeltræning med en
modstand som føles tung (ligesom at køre op ad bakke ). Der køres
med ca. 40 omdrejninger /minut. Patienten tager tid med sit stopur
og kører til han ikke kan mere. Tiden registreres og når patienten
kan køre mere end 5 minutter på det givne niveau, øges niveauet
ved næste træningsdag. (bilag 11) Hver gang patienten kan køre 5
minutter på dette øgede niveau, øges niveauet igen.
• Fælles undervisning én gang ugentligt, hvor forskellige aspekter ved
KOL gennemgås og der er mulighed for diskussion.
Undervisningen kan omfatte følgende delkomponenter (7 sessioner á 1
time)
• Selve træningsprogrammet (Læge + sygeplejerske)
• Sygdomslære (Læge + sygeplejerske)
• Medicinsk behandling, inhalationsteknik (Læge + sygeplejerske)
• Forstøvere & ilt (sygeplejerske)
• Vejrtrækningsteknikker/afslapning (Fysioterapeut)
• Ernæring (diætist)
• Ergoterapi/hjælpemidler (Ergoterapeut)
• Leve med KOL/exacerbationer (sygeplejerske + læge)
20
Nødvendige ressourcer, faciliteter og udstyr til gennemførelse af
træningssessionen
• Musik (cd + cd afspiller)
• gymnastiksal til opvarmning
• gård eller korridorer til gangtræning med 10 meters afmærkninger til
at teste patientens ganghastighed
• stole eller bænke til at hvile sig på
• stopure
• computeriserede motionscykler (registrering af belastning, hastighed
og tid)
• løbebånd (primært til at lære personalet og patienten den rigtige
ganghastighed)
• ilt + rollatorer
• bord med stole til alle
• vand, evt. sandwich eller andet let måltid
• hjertestopudstyr, forstøver til beta2-agonist
21
Den afsluttende vurdering og opfølgning
Under træningsprogrammet skriver patienten resultaterne af den daglige
træning ned i træningsdagbogen. Efter ganske få uger vil de fleste patienter
kunne gå længere og længere, og mange vil efter 7 uger kunne gå i mindst
dobbelt så lang tid, som da de startede. Imidlertid foreslår vi, at man efter
træningsprogrammets afslutning foretager en mere objektiv vurdering af,
hvordan det gik. Patienten bør komme ind til en afsluttende ambulant
kontrol som blandt andet omfatter udfyldelse af MRC skemaet, Borg skalaen
og et livskvalitetsskema samt en udholdenhedsgangtest (endSWT). Ved
konsultationen forsøger man at motivere patienten for at fortsætte med den
daglige gangtræning, selvom deltagelsen i det egentlige træningsprogram
er afsluttet.
Vi vil foreslå, at man opretter en database, hvor resultaterne af den fysiske
træning og livskvalitetsmålinger (14,15) registreres. Databasen kan bruges
til kvalitetskontrol og til at overbevise de relevante myndigheder om, at
lungerehabilitering er en effektiv behandling.
For mange patienter vil effekten af rehabilitering aftage i løbet af et år.
Derfor er det fornuftigt at tilbyde en efterfølgende ambulant kontrol ca. 6
måneder efter at patienten har været igennem et rehabiliteringsprogram,
for at finde ud af om patienten stadig træner og er fysisk aktiv.
22
23
Ressourcer til gennemførelse af programmet
Der skal i virkeligheden forbavsende få ressourcer for at gennemføre et
rehabiliteringsprogram.
Materialer:
• formularer: registreringsskemaer, dagbøger og
undervisningsmaterialer
• stopure, pulsoxymetre
• adgang til gymnastiksal
• motionscykler og et løbebånd (det sidste er ikke strengt nødvendigt)
• adgang til en gård/plads eller korridorer, hvor gangtræning kan
foregå
• evt. udlån af rollatorer til iltpatienter
Personaleressourcer per hold à 10 patienter:
Initial vurdering: 10 x 2 timer: 20 timer
Træning: 20 fysioterapitimer + 20 sygeplejersketimer: 40 timer
Booking/koordinering/papirarbejde: 10 timer
Afsluttende vurdering (incl. gangtest): 20 timer
Undervisning
Lægetimer: 3 timer
Sygeplejerske: 3 timer
Ergoterapeut 1 time
Fysioterapeut 1 time
Diætist: 1 time
Antal timer i alt: ca. 100 timer
Andre udgifter omfatter først og fremmest patienttransport, som ca. halvdelen
af deltagerne har behov for.
24
25
Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af det ovenstående kan fysisk træning af KOL patienter
gennemføres indenfor ret snævre økonomiske rammer. Det er både
inspirerende og givtigt at arbejde med lungerehabilitering idet de
fleste patienter mærker en betydelig bedring i deres situation i løbet af
træningsprogrammet. Vi håber, at denne vejledning vil inspirere flere
afdelinger, som behandler KOL patienter til at etablere rehabilitering og
benytte dette redskab, som hviler på en høj grad af evidens og, som alt for
længe har ventet på at blive indført her i Danmark.
26
Referencer
1. Sundhed og sygelighed i Danmark 1987. En rapport fra DIKEs undersøgelse.
2. Lange P, Vestbo J. Obstruktive Lungesygdomme. Medicinsk Kompendium 15. udgave.
3. Lange P ed. Kronisk obstruktiv lungesygdom. Klaringsrapport fra Dansk Lungemedicinsk
Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin. Ugeskr Læger 1998, suppl.
4. European Respiratory Society Consensus Statement. Optimal assessment and management
of COPD. Eur Respir J;1995:8:1398-1420.
5. American Thoracic Society Statement. Standards for the diagnosis and Care of patients
with COPD. Am J Respir Crit Care Med 1995;152:S77-S120.
6. BTS Statement. Pulmonary rehabilitation. Thorax 2001;56:827-34.
7. Lacasse Y, Wrong E, Guyatt GH, King D, Cook DJ, Goldstein RS. Meta-analysis of
respiratory rehabilitation in chronic obstructive pulmonary disease. Lancet 1996;348:
1115-19.
8. Simonds AK et al. ed. Pulmonary rehabilitation. BMJ publishing group 1996
9. Griffiths TL, Phillips CJ, Davies S, Burr ML, Campbell IA. Cost effectiveness of an
outpatient multidisciplinary pulmonary rehabilitation programme. Thorax 2001;56:779-84.
10. Garcia-Aymerich J, Farrero E, Felez MA, Izquierdo J, Marrades RM, Anto JM. Risk factors
of readmission to hospital for a COPD exacerbation: a prospective study. Thorax 2003;58:
100-105.
11. Singh SJ, Morgan MDL, Scott S, et al. Development of shuttle walking test of disability in
patients with chronic airway obstruction. Thorax 1992;47:1019-24.
12. Singh SJ, Morgan MDL, Hardman AE, et al. Comparison of oxygen uptake during
conventional treadmill test and the shuttle walking test in chronic airflow limitaion. Eur
Respir J 1994;7:2016-20.
13. Troosters T, Gosselink R, Decramer M. Exercise training in COPD: How to distinguish
responders from nonresponders. J cardiopulmonary Rehabil 2001;21:10-17.
14. Jones P et al. The self-complete measure of helath status for chronic airflow limitation.
Am Rev Respir Dis 1992;145:1321-7.
15. Guyatt G et al. A measure of quality of life for clinical trials in chronic lung disease.
Thorax 1987;42.773-8.
Liste over bilag
1. Forslag til registreringsskema
2. Medical Research Councils dyspnø skala
3. Borg dyspnø skala
4. Beskrivelse af incrSWT
5. Skema til registrering af gangafstand ved incrSWT
6. Tabel til omregning af gangafstand til kondital (maximal iltoptagelse) og til 85% af det
maximale
7. Graf til omregning fra iltoptagelse til ganghastighed
8. Tabel til at finde det niveau i endSWT som svarer til den ønskede ganghastighed
9. Beskrivelse af endSWT
10. Træningsdagbogen
11. Skema til registrering af cykeltræningen
27
Bilag 1
DATO ANTAL SKOLEÅR
STILLING
PENSION-ÅR
NAVN FRITIDSINTERESSER
ADRESSE FORMÅL MED REHABILITERING
TELEFON SOCIAL STATUS – ÆGTESTAND
CPR
KØN
HJEMMEHJÆLP
ALDER BOLIG (EGEN, PL.HJEM – ANDET)
DIAGNOSE HØJDE
ANDRE DIAGNOSER
MEDICIN
RYGEVANER (ALDRIG / NUVÆRENDE / EX.) + ANTAL PAKKEÅR
BRUGER FORSTØVER ELLER SPACER
SIDSTE ÅR PGA. LUNGESYGDOM:
ANTAL INDLÆGGELSSER :
ANTAL SYGEHUSDAGE:
28
Navn: Cpr:
Besøg Besøg 1 Afslutning 3 måneder
Dato Dato Dato Dato
BORG i hvile
FEV1 % pred
FEV1/FVC
Hjælpemidler
Puls (hvile)
SAT (hvile)
MRC Dyspnø
Vægt
BMI
Shuttle gangtest
“incremental”
Afstand (incr)
SAT (incr)
BORG (incr)
Grund til ophør
Shuttle gangtest
“endurance”
Niveau
Hastighed
Puls (endur)
SAT (endur)
Tid
BORG (endur)
Grund til ophør
29
Navn Cpr
Besøg 6 måneder 12 måneder
Dato Dato Dato Dato
BORG i hvile
FEV1 % pred
FEV1/FVC
Hjælpemidler
Puls (hvile)
SAT (hvile)
MRC Dyspnø
Vægt
BMI
Shuttle gangtest
“incremental”
Afstand (incr)
SAT (incr)
BORG (incr)
Grund til ophør
(incr)
Shuttle gangtest
“endurance”
Niveau
Hastighed
Puls (endur)
SAT (endur)
Tid
BORG (endur)
Grund til ophør
30
31
MRC (Medical Research Council)
Åndenødsskala
1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget
2. Jeg får åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke
3. Jeg går langsommere end andre på min alder på grund af min åndenød,
eller jeg er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg i jævnt terræn
4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 meter eller få minutters gang
5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når
jeg tager mit tøj på eller af
Bilag 2
32
33
Borg skala for åndenød
0 Ingen
0,5 Meget meget let (netop mærkbar)
1 Meget let
2 Let
3 Moderat
4 Noget svær
5 Svær
6
7 Meget svær
8
9 Næsten uudholdelig
10 Uudholdelig
Bilag 3
34
35
Vejledning i gennemførelse af incr SWT (gangtest med stigende
intensitet)
Udstyr
• Compact Disk (CD) afspiller
• CD
• 2 Kegler
• Pulsoxymeter.
Forberedelse
Instruktionerne til patienten bliver givet i begyndelsen af CD’en.
Der findes også en kalibreringsperiode på 1 minut i begyndelsen af CD’en,
som bruges før hver SWT for at opretholde nøjagtigheden af testen.
Instruktionerne til patienten er standardiseret – ”gå i langsomt tempo med
det formål at dreje rundt om keglen ved hver ende, når du hører signalet
(bippet). Du skal fortsætte med at gå, indtil Du føler, at Du ikke er i stand til
at vedligeholde den nødvendige hastighed uden at blive urimeligt forpustet”.
CD’en startes
Der er et tre dobbelt bip i starten. Derefter udsender CD’en et enkelt bip
med regelmæssige intervaller.
Efter hvert minut øges ganghastigheden med en lille stigning, således at
patienten skal gå hurtigere; dette indikeres ved et trefoldigt bip.
Den første ganghastighed refereres til som niveau 1, den anden som
niveau 2 osv. Hvert niveau indeholder et antal længder (af hver 10 meter),
antallet indikeres af hastigheden på det niveau.
For at hjælpe patienterne med at fastsætte den første meget langsomme
ganghastighed, går den som leder testen ved siden af i det første minut.
Afslutning af testen
Testens afslutning defineres som det tidspunkt hvor patienten bliver for
forpustet til at vedligeholde den nødvendige hastighed. Det betyder i
praksis at patienten er mere end 0,5 meter fra keglen når bippet lyder.
Hvis patienten er mindre end 0,5 meter fra keglen, når bippet lyder, kan
patienten dog godt fortsætte på en ny 10 meters længde for at se om han/
hun kan genindvinde den ”tabte” distance. Hvis han/hun ikke er i stand til at
gøre dette, afbrydes testen.
Testen skal også afbrydes, hvis patienten viser af få det dårligt eller hvis
saturationen falder til under 80%.
Registrering af resultatet
Antallet af gennemførte længder noteres (se skema). Herved kan den
afstand, som patienten gik, beregnes. Umiddelbart efter afslutningen scores
åndenød ved hjælp af en Borg skala.
Bilag 4
36
37
Incremental walk test incrSWT
Patient:______________________________ Dato:_________
Test:
Øve___ Screening___ 7 uger___ 3 mdr___ 6 mdr___ 12 mdr___
Før Efter
Puls
Saturation
Borg
Sæt kryds for hver udført shuttle:
Meter ialt Niveau Shuttles
30 1 1 2 3
70 2 1 2 3 4
120 3 1 2 3 4 5
180 4 1 2 3 4 5 6
250 5 1 2 3 4 5 6 7
330 6 1 2 3 4 5 6 7 8
420 7 1 2 3 4 5 6 7 8 9
520 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
630 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
750 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Samlet gangdistance = antal fuldførte niveau + antal shuttles påbegyndt på
næste niveau.
Samlet gangdistance: _________________ meter
Bilag 5
38
39
Afstand (m) 100% (ml/min x kg-1) 85% (ml/min x kg-1) Afstand 100% (ml/min x kg-1) 85% (ml/min x kg-1)
10 4,44 3,77 260 10,56 8,98
20 4,68 3,98 270 10,81 9,18
30 4,93 4,19 280 11,05 9,39
40 5,17 4,39 290 11,30 9,60
50 5,42 4,60 300 11,54 9,81
60 5,66 4,81 310 11,79 10,02
70 5,91 5,02 320 12,03 10,23
80 6,15 5,23 330 12,28 10,43
90 6,64 5,64 340 12,52 10,64
100 6,89 5,85 350 12,77 10,85
110 7,13 6,06 360 13,01 11,06
120 7,38 6,27 370 13,26 11,27
130 7,62 6,48 380 13,50 11,48
140 7,87 6,69 390 13,75 11,69
150 8,11 6,89 400 13,99 11,89
160 8,36 7,10 410 14,24 12,10
170 8,60 7,31 420 14,48 12,31
180 8,85 7,52 430 14,73 12,52
190 9,09 7,73 440 14,97 12,72
200 9,34 7,93 450 15,22 12,93
210 9,58 8,14 460 15,46 13,14
220 9,83 8,35 470 15,71 13,35
230 10,07 8,56 480 15,95 13,56
240 10,32 8,77 490 16,20 13,77
250 10,56 8,77 500 16,44 13,98
Tabel til omregning af gangafstand målt ved incrSWT til maximal iltoptagelse og 85% af den maximale iltoptagelse
Bilag 6
40
41
Bilag 7
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ganghastighed km/time
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Vo2 ml:min·kg-1
42
43
Hastighed hvormed patienten skal lave udholdenhedstest (endurance ) og
træne efter.
Km/time Niveau på CD Sek/shuttle
1,78 1 20,25
2,09 2 17,25
2,44 3 14,75
2,72 4 13,25
3,00 5 12,00
3,27 6 11,00
3,60 7 10,00
3,79 8 9,50
4,11 9 8,75
4,36 10 8,25
4,65 11 7,75
4,97 12 7,25
5,14 13 7,00
5,54 14 6,50
Patienten skal nu lave ny gangtest på det niveau (den hastighed ) der svarer til
85% af max testen (incremental ).
De første 2 minutter på CD´en er opvarmning, dvs meget langsom
ganghastighed, derefter stiger hastigheden til det niveau, der er udregnet for
patienten.
Stopuret tændes, når hastigheden stiger og tiden registreres indtil patienten
ikke kan nå til næste kegle inden næste bip eller hvis patienten selv ønsker at
stoppe.
Bilag 8
44
45
Bilag 9
Vejledning i gennemførelse af enduranceSWT (gangtest med samme
intensitet)
Udstyr
• Compact Disk (CD) afspiller
• CD
• 2 Kegler
• Pulsoxymeter.
Forberedelse
Instruktionerne til patienten bliver givet i begyndelsen af CD’en.
Der findes også en kalibreringsperiode på 1 minut i begyndelsen af CD’en,
som bruges før hver SWT for at opretholde nøjagtigheden af testen.
Instruktionerne til patienten er standardiseret – ”gå i et passende tempo
med det formål at dreje rundt om keglen ved hver ende, når du hører
signalet (bippet). Du skal fortsætte med at gå, indtil Du føler, at Du ikke er i
stand til at vedligeholde den nødvendige hastighed uden at blive urimeligt
forpustet”.
CD’en startes
Der er et tre dobbelt bip i starten. Derefter udsender CD’en et enkelt bip
med regelmæssige intervaller. Stopuret startes, så man kan registrere den
tid som patienten kunne følge med i.
Patienten skal gå med samme hastighed under hele testen.
Afslutning af testen
Testens afslutning defineres som det tidspunkt hvor patienten bliver for
forpustet til at vedligeholde den nødvendige hastighed. Det betyder i
praksis at patienten er mere end 0,5 meter fra keglen når bippet lyder.
Hvis patienten er mindre end 0,5 meter fra keglen, når bippet lyder, kan
patienten dog godt fortsætte på en ny 10 meters længde for at se om han/
hun kan genindvinde den ”tabte” distance. Hvis han/hun ikke er i stand til at
gøre dette, afbrydes testen.
Testen skal også afbrydes, hvis patienten viser af få det dårligt eller hvis
saturationen falder til under 80%.
Registrering af resultatet
Resultatet af testen er den tid, som patienten kunne følge med i.
Denne tid (i protokollen benævnt Tid 1) bruges som udgangspunkt for den
fremtidige træning. Umiddelbart efter afslutningen scores åndenød ved
hjælp af en Borg skala.
46
47
Bilag 10
Træningsdagbog for _______________________________________________
Ugedag Dato Gangtid BORG Ugedag Dato Gangtid BORG Ugedag Dato Gangtid BORG
Man Man Man
Tirs Tirs Tirs
Ons Ons Ons
Tors Tors Tors
Fre Fre Fre
Lør Lør Lør
Søn Søn Søn
Man Man
Tirs Tirs
Ons Ons
Tors Tors
Fre Fre
Lør Lør
Søn Søn
Man Man
Tirs Tirs
Ons Ons
Tors Tors
Fre Fre
Lør Lør
Søn Søn
Træningsråd
• Tag altid behovsmedicinen med dig på gåturen • Lad være med at gå efter stort måltid
• Prøv gradvis at øge gangtiden og udfyld dagbogen hver
dag
• Lad være med at gå hvis du har det dårlig
• Gå kontinuerligt med den korrekte hastighed • Lad være med at presse dig så meget, så du er ved at falde
• Gå indtil du mindst føler moderat åndenød
BORG SKALA FOR ÅNDENØD
0 Ingen
0,5 Meget meget let (netop mærkbar)
1 Meget let
2 Let
3 Moderat
4 Noget svær
5 Svær
6
7 Meget svær
8
9 Næsten uudholdelig
10 Uudholdelig
48
49
Bilag 11
Resultater af cykeltræningen
Dato Niveau Varighed
50
Grafisk tilrettelægning:
Dorte Dyrlund, AV-gruppen
UUA, afsnit 046
Tryk:
Kopiafdelingen
Hvidovre Hospital Maj 2003