Begivenhedskalender

Flat View
efter år
Månedsoversigt
efter måned
Weekly View
efter uge
Daily View
I dag
Vælg ny måned
Vælg ny måned
Search
Søg
Download som iCal-fil
Nationale Lungekonference - ”Musik og sundhed”
Onsdag, 12 September 2018, 12:00 - 16:00
af svend

Lungeforeningen inviterer dig og dine kollegaer til årets Nationale Lungekonference med temaet ”Musik og sundhed”

Onsdag 12. september 2018 fra kl. 12:00 -16.00

Moesgård Museum

Moesgård Allé 15

8270 Højbjerg

 

Du kan glæde dig til at opleve et enestående program i unikke omgivelser, hvor Lungeforeningen lader kultur og natur møde musik og sundhed.

Årets endelige program er under udarbejdelse, men vi kan allerede løfte sløret for en hel del. Konferencen sætter fokus på sammenhængen mellem musik og sundhed i et perspektiv, der hjælper mennesker med lungesygdomme - uanset om man er et barn eller en voksen, der lever med lungesygdom. 

På konferencen møder du nogle af landets dygtigste specialister:

  • ·Per Thorgaard, overlæge på Aalborg Universitetshospital, mangeårigt medlem af Musikterapiuddannelsens aftagerpanel og forsker inden for musik og smertelindring.
  • ·Anders Løkke Ottesen, overlæge på Århus Universitetshospital – speciallæge i internmedicin og medicinske lungesygdomme.
  • ·Sune Rubak, overlæge, lektor og ph.d. og leder af BørneCenter for Lunge- og Allergisygdomme på Aarhus Universitetshospital.
  • ·Mette Kaasgaard, klassisk sanger og sangpædagog, MSc, og ph.d.-studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Region Sjælland, og Danmarks Grundforskningsfonds Center of Excellence, Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
  • ·Mogens Andresen, forh. professor på det Kgl. Danske Musikkonservatorium med speciale i messingblæsere og forfatter til bogen ”kunsten at puste”.
  • ·Frans Bak, verdenskendt dansk filmkomponist, som sammen med Lungeforeningen har skabt et musikalsk projekt, hvor personer med lungesygdomme og deres familier får pusterum med sang og musik.


Allerede nu ved vi, at programmet vil spænde bredt med input om:

  • ·Sangtræning i lungekor som rehabilitering
  • ·Lytning til regulering af stress og vejrtrækning
  • ·Musikintervention ved akut luftbesvær
  • ·Forskning og produktudvikling
  • ·Ikke alle børn får sunde lunger i vuggegave. Hvordan udvikler lungerne sig?
  • ·Sammenhængen mellem tryk og luftforbrug ved blæseinstrumenter. Kan denne viden bruges i forbindelse træning af lungerne?

NB! Bemærk programmet opdateres løbende.

Spot på sammenhængen mellem musik og sundhed
Flere videnskabelige undersøgelser har allerede vist, at musik spiller en vigtig rolle inden for sundheds- og forebyggelsesområdet. Lungeforeningens erfaringer er også positive fra vores frivillige netværk og 35 lungekor i hele landet, hvor mennesker med lungesygdomme mødes for at synge sammen med en korleder.

Netop derfor ser Lungeforeningen et stort potentiale i det tværfaglige felt mellem musik og sundhed.

Med konferencen undersøger og styrker vi dette faglige felt baseret på videndeling mellem faggrupper fra hver deres (kliniske) praksis. Formålet er at skabe et fundament for udvikling af ny viden og forskning, som kan hjælpe lungepatienter i både deres sygdom og deres hverdag.

Tilmelding og deltagergebyr
Konferencen er for fagprofessionelle og deltagergebyr er 295 kr. som betales via bankoverførsel.

Når du har tilmeldt dig, sender vi betalingsinformation til dig på e-mail. Der er et begrænset antal pladser, som besættes efter først-til-mølle-princippet. Deltagergebyr refunderes ikke.

Tilmeld dig nu og følg med på www.lunge.dk/lungekonference hvor vi løbende opdaterer programmet.

Vi glæder os til at se dig!        

Mange hilsner

 

Anne Brandt

Direktør

lungeforeningen logo payoff 200px

Sted Moesgård Museum Moesgård Allé 15 8270 Højbjerg